Vi er begge to vilde med de samme bøger

Digitale medier medfører nye skriftkulturer og øget skærm-læsning i fritiden. I vores samfund er det en norm, at det er godt at kunne læse. Det er også en forudsætning for demo-kratisk deltagelse og for kulturel deltagelse. Omgang med fiktioner og fiktionsbasering er i større og større grad en del af samfundslivet og bliver forudsætninger for at kunne del-tage i og forstå samfundet. Bogen har stor autoritet som videnskilde og hyggelæsning. Der er ikke overraskende stadig større konkurrence fra andre medier. Ifølge Hansens læsevaneundersøgelse ( 2014) foretrækker 11% børn i 3. til 6. klasse læsning, når de skal hygge sig i deres fritid. Anbragte børns læselyst kan mødes med manglende interesse og opbakning. Her medvirker pædagoger til at forstærke ulighed (Røst, 2013).
Viden om børn og unges litteratur og skriftkultur er et godt grundlag for den pædagog, der vil arbejde for at bedre børn og unges livschancer uanset hvor de kommer fra i samfundet.
I dette projekt arbejdes med at søge viden om den litteratur de ni til 12 årige læser, hvad der kendetegner den og hvilke æstetikker og kulturer, der er omkring den litteratur.