Èn måde at begribe socialpædagogik på: en videnskabelig refleksionsteori i, om og for socialpædagogik

I og omkring socialpædagogik findes bestræbelser på at forstå hvad socialpædagogik er. Tidsskriftet her dedikerede hele årg. 23. nr. 1 til temaet Socialpædagogisk kernefaglighed. En central pointe igennem temanummeret var, at socialpædagogik snarere end at kunne beskrives ved én kernefaglighed måske er et fag med mange kerner, beskrevet af Jan Jaap Rothuizen som fx et kernerugbrød bestående af en surdej med mange rugkerner (Rothuizen, 2020). Flertydigheden i forståelserne fik mig til at tænke på, om der kan være noget at hente i at undersøge, hvordan man i en videnskabelig refleksionsteori kan begribe socialpædagogik; altså om der kan udvikles en slags ramme som kan invitere til refleksion over de mange og varierende kerner på en måde, så kernerne stadig er at identificere som socialpædagogik (og ikke til eksempel ’blot’ gode gerninger).
Ærindet med artiklen her er således at stabilisere en måde at begribe socialpædagogik på, inspireret af den tyske sociolog Niklas Luhmanns teori om sociale systemer (Luhmann, 2000). Jeg foreslår i artiklen en videnskabelig refleksionsteori i, for og om socialpædagogik. Formålet med en sådan er at vise hvordan socialpædagogik kan drage grænser mellem sig og fx andre fagligheder og ad den vej markere sin funktion i samfundet og fortsætte med at eksistere. Samtidig kan en videnskabelig refleksionsteori i, om og for socialpædagogik tilbyde alternative måder at begribe socialpædagogik på, også for andre end dem, der kender socialpædagogik. I det følgende bygger jeg argumentationen op omkring en illustration som kan invitere til refleksion over de mange forskellige kerner i socialpædagogik og sammenhængen mellem dem. Ambitionen er at bidrage til den fortsatte drøftelse og udvikling af socialpædagogik.