Øget trivsel og livskvalitet for mennesker med udviklingshæmning og demens

Forskning viser at opsporing, diagnosticering og behandling af demens hos personer med intellektuelle udviklingshandicap er komplekse og adskiller sig væsentligt fra demens i den generelle befolkning. Symptomerne er ofte subtile og vanskelige at adskille fra almindelig aldring og udviklingshæmning (Lautarescu, Holland, & Shahid, 2017). Med den stigende levealder øges risikoen for demens, især blandt personer med Downs Syndrom, som har en markant højere risiko for at udvikle Alzheimers sygdom i en ung alder. Diagnosticering er udfordrende på grund af det allerede lave kognitive funktionsniveau (Salem & Jørgensen, 2013). Da personer med udviklingshæmning ofte bor i bofællesskaber, har det pædagogiske personale behov for metoder til at sikre trivsel og livskvalitet for disse borgere.
Projektets forskningsspørgsmål er som følger: Hvordan kan man via socialpædagogisk viden om udviklingshæmning og sundhedsfaglig viden om demens udvikle social- og sundhedspædagogiske metoder, der øger trivsel og livskvalitet for mennesker med udviklingshæmning og demens?