Action-Oriented og Experience-Oriented Psychomotor Therapy – Disse begreber tilbyder en overordnet forståelsesramme for det kropslige element i psykomotorisk terapi

På psykomotorikuddannelsen præsenteres de studerende for en bred vifte af metoder og teknikker, som senere videreudvikles og suppleres, når de møder praksisfeltet. Denne store variation kan dog gøre det vanskeligt at identificere, hvad der præcist udgør kernen i psykomotorisk terapi. Drejer det sig om nogle fælles træk på tværs af metoder og målgrupper, eller er det mere relevant at identificere specifikke elementer, som kendetegner forskellige metoder og teknikker?

Et centralt element, som ofte fremhæves, er den kropslige tilgang. Men hvordan kan vi mere præcist definere, hvad denne tilgang indebærer? Der findes mange måder at arbejde med kroppen på, så hvordan griber vi det kropslige an, og hvilke virkningsmekanismer gør sig gældende?

I et forsøg på at finde svar på disse spørgsmål vil jeg dykke ned i en spændende artikel af belgiske psykomotoriske terapeuter, som søger at skabe en fælles forståelse på tværs af landegrænser og forskellige psykomotoriske traditioner. Artiklen fra 2010 af Michel Probst, J. Knapen og D. Vankampfort[1] giver en overordnet konceptuel forståelse og desuden meget righoldige beskrivelser af aktiviteter samt bud på virkningsmåder. De introducerer to begreber, der kan hjælpe os med at forstå centrale elementer i den kropslige tilgang: “Action-oriented psychomotor therapy” og “Experience-oriented psychomotor therapy”.