Abstract
Studiet omhandler implementering af sundhedsfremmende og forebyggende initiativer i en børneafdeling på et universitetshospital i Danmark. Fokus for initiativerne er forældrenes alkohol vaner.
Baggrunden for studiet er, at der er omfattede viden om alkohols negative effekt for både den der er storforbrugere af alkohol og for dem, der er nærtstående til en storforbruger af alkohol. Hver 5. voksne på 15 år eller derover drikker mere alkohol end de maximum grænser sundhedsstyrelsen anbefaler og er dermed storforbruger af alkohol.
Børn af forældre med stort alkoholforbrug er i risiko for at blive påvirket af forældrene alkoholforbrug både fysisk, emotionelt, kognitivt, socialt og adfærdsmæssigt og denne udvikling kan påvirke barnet i hele livsforløbet.
Imidlertid er alkohol et tabuområde, som ikke omtales på de danske børneafdelinger, med mindre forbruget er manifest og synligt hos forældrene. Derfor er fokus i denne afhandling
• at få viden om hvordan personalet på børneafdelinger kan overkomme egne personlige og faglige barrierer overfor senstive emner som alkoholvaner og derved styrke sundhedsfremmende initiativer som livsstilsændringer hos forældrene.
• at afprøve metoder til hvordan personalet på børneafdelinger kan få forældre til indlagte børn til at tale om deres (forældrenes ) alkoholvaner og derved identificere forældre i risiko for alkoholproblemer.
Studiet er designet som tre delstudier
Delstudie Et undersøgte om det var muligt for personalet at få forældrene i tale om deres alkoholvaner og at identificere forældre i risiko for at have et alkoholproblem ved at anvende metoderne Motivationssamtalen(MI) og screening ved CAGE-C. Denne tilgang benævnes Screening and Brief Intervention, SBI. I alt 779 forældre til indlagte børn deltog i interventionen SBI, og heraf blev 11% screenet positive og i risiko for at have et alkoholproblem. Det vurderes at metoderne er velegnede til at få forældre i tale om et sensibelt emne som alkohol forbrug, og at det kræver at personalet kompetenceudvikles og fortsat tilbydes supervision.
Delstudie To undersøgte forældres opfattelse af og holdning til at personalet interesserer sig for deres alkoholvaner og tilbyder SBI. Både forældre der var screenet positive og negative i CAGE-C testen deltog. Resultaterne viste, at forældrene var positive og havde opfattet samtalerne som informative, respektfulde og følte ikke at de blev mistænkeliggjort. Samtalerne fik forældrene til at reflektere over deres eget forbrug og forbrug i deres netværk, og til at styrke deres tro på egen formåen og deres handlingspotentiale til at ændre livsstil. Denne refleksion fortsatte ud over de første tre måneder efter samtalen fandt sted.
Delstudie Tre undersøgte oplevelser og holdninger til at udføre samtaler om alkohol hos personalet på børneafdelingen. Resultaterne viste, at personalet overvejende var meget positive overfor projektet og synes de havde opnået andre og bedre resulter med forældrene ved at anvende metoderne i SBI end de tidligere havde opnået. De fleste havde været skeptiske og forventet at forældrene ikke ville deltage i samtalerne eller endog blive vrede; men de havde imod forventning oplevet at forældrene var interesserede og imødekommende og en fælles erfaring var, at hvis der blev etableret en tillidsfuld og tryg situation kunne man tale med forældrene om hvad som helst, og at Motivationssamtalen var et godt redskab til at opnå dette. Hos en gruppe af personalet vedblev der at være reservationer og tilbageholdenhed overfor interventionen, baseret på manglende tillid til egne færdigheder og viden, og på personlig baggrund. På den baggrund undgik personalet i visse tilfælde visse forældre, der blev opfattet som ”problemforældre”.
Sammenfattende kan siges, at studiet har kastet lys over et område, man ikke vidste så meget om i forvejen. Delstudierne viser, at det er muligt at få forældre til indlagte børn i tale om deres alkoholvaner, og at forældre i dette studie har modtaget tilbuddet om SBI positivt. Metoden CAGE-C viste sig egnet til at identificere forældre i risiko for at have et alkoholproblem, og Motivationssamtalen viste sig at være et godt kompetenceudviklende redskab for personalet, der havde behov for både viden om alkoholrelaterede emner og konkrete kommunikative redskaber for at skal tale med forældre om sensitive emner.
Baseret på denne viden, kan personalet i den kliniske pædiatriske praksis kompetenceudvikles gennem en mere kvalificeret styrkelse af initiativer i forbindelse med livsstils og adfærdsændringer i den kliniske praksis. For at lykkes med dette er det nødvendigt at have fokus på implementeringsprocessen og kontinuerligt at følge op på denne for at nå målet.
Denne afhandling viser, at brug af Motivationssamtalen er medvirkende til at overvinde både professionelle barrierer hos personalet og barrierer hos forældrene for at diskutere følsomme emner som eksempelvis alkoholstorforbrug. Motivationssamtalen har i mange sammenhænge vist sig effektiv i behandlingen af livsstilsproblematikker og adfærdsændring i forbindelse hermed. Det er derfor bydende nødvendigt, at være fokuseret på at opnå den fulde effekt når motivationssamtalen implementeres som metode i den kliniske praksis. Således ikke blot at overvinde hindringer for at italesætte følsomme emner, men også at beskæftige sig med de spørgsmål der dukker op i denne proces. Derved kan der opnås en effekt på forældrenes adfærd.
Baggrunden for studiet er, at der er omfattede viden om alkohols negative effekt for både den der er storforbrugere af alkohol og for dem, der er nærtstående til en storforbruger af alkohol. Hver 5. voksne på 15 år eller derover drikker mere alkohol end de maximum grænser sundhedsstyrelsen anbefaler og er dermed storforbruger af alkohol.
Børn af forældre med stort alkoholforbrug er i risiko for at blive påvirket af forældrene alkoholforbrug både fysisk, emotionelt, kognitivt, socialt og adfærdsmæssigt og denne udvikling kan påvirke barnet i hele livsforløbet.
Imidlertid er alkohol et tabuområde, som ikke omtales på de danske børneafdelinger, med mindre forbruget er manifest og synligt hos forældrene. Derfor er fokus i denne afhandling
• at få viden om hvordan personalet på børneafdelinger kan overkomme egne personlige og faglige barrierer overfor senstive emner som alkoholvaner og derved styrke sundhedsfremmende initiativer som livsstilsændringer hos forældrene.
• at afprøve metoder til hvordan personalet på børneafdelinger kan få forældre til indlagte børn til at tale om deres (forældrenes ) alkoholvaner og derved identificere forældre i risiko for alkoholproblemer.
Studiet er designet som tre delstudier
Delstudie Et undersøgte om det var muligt for personalet at få forældrene i tale om deres alkoholvaner og at identificere forældre i risiko for at have et alkoholproblem ved at anvende metoderne Motivationssamtalen(MI) og screening ved CAGE-C. Denne tilgang benævnes Screening and Brief Intervention, SBI. I alt 779 forældre til indlagte børn deltog i interventionen SBI, og heraf blev 11% screenet positive og i risiko for at have et alkoholproblem. Det vurderes at metoderne er velegnede til at få forældre i tale om et sensibelt emne som alkohol forbrug, og at det kræver at personalet kompetenceudvikles og fortsat tilbydes supervision.
Delstudie To undersøgte forældres opfattelse af og holdning til at personalet interesserer sig for deres alkoholvaner og tilbyder SBI. Både forældre der var screenet positive og negative i CAGE-C testen deltog. Resultaterne viste, at forældrene var positive og havde opfattet samtalerne som informative, respektfulde og følte ikke at de blev mistænkeliggjort. Samtalerne fik forældrene til at reflektere over deres eget forbrug og forbrug i deres netværk, og til at styrke deres tro på egen formåen og deres handlingspotentiale til at ændre livsstil. Denne refleksion fortsatte ud over de første tre måneder efter samtalen fandt sted.
Delstudie Tre undersøgte oplevelser og holdninger til at udføre samtaler om alkohol hos personalet på børneafdelingen. Resultaterne viste, at personalet overvejende var meget positive overfor projektet og synes de havde opnået andre og bedre resulter med forældrene ved at anvende metoderne i SBI end de tidligere havde opnået. De fleste havde været skeptiske og forventet at forældrene ikke ville deltage i samtalerne eller endog blive vrede; men de havde imod forventning oplevet at forældrene var interesserede og imødekommende og en fælles erfaring var, at hvis der blev etableret en tillidsfuld og tryg situation kunne man tale med forældrene om hvad som helst, og at Motivationssamtalen var et godt redskab til at opnå dette. Hos en gruppe af personalet vedblev der at være reservationer og tilbageholdenhed overfor interventionen, baseret på manglende tillid til egne færdigheder og viden, og på personlig baggrund. På den baggrund undgik personalet i visse tilfælde visse forældre, der blev opfattet som ”problemforældre”.
Sammenfattende kan siges, at studiet har kastet lys over et område, man ikke vidste så meget om i forvejen. Delstudierne viser, at det er muligt at få forældre til indlagte børn i tale om deres alkoholvaner, og at forældre i dette studie har modtaget tilbuddet om SBI positivt. Metoden CAGE-C viste sig egnet til at identificere forældre i risiko for at have et alkoholproblem, og Motivationssamtalen viste sig at være et godt kompetenceudviklende redskab for personalet, der havde behov for både viden om alkoholrelaterede emner og konkrete kommunikative redskaber for at skal tale med forældre om sensitive emner.
Baseret på denne viden, kan personalet i den kliniske pædiatriske praksis kompetenceudvikles gennem en mere kvalificeret styrkelse af initiativer i forbindelse med livsstils og adfærdsændringer i den kliniske praksis. For at lykkes med dette er det nødvendigt at have fokus på implementeringsprocessen og kontinuerligt at følge op på denne for at nå målet.
Denne afhandling viser, at brug af Motivationssamtalen er medvirkende til at overvinde både professionelle barrierer hos personalet og barrierer hos forældrene for at diskutere følsomme emner som eksempelvis alkoholstorforbrug. Motivationssamtalen har i mange sammenhænge vist sig effektiv i behandlingen af livsstilsproblematikker og adfærdsændring i forbindelse hermed. Det er derfor bydende nødvendigt, at være fokuseret på at opnå den fulde effekt når motivationssamtalen implementeres som metode i den kliniske praksis. Således ikke blot at overvinde hindringer for at italesætte følsomme emner, men også at beskæftige sig med de spørgsmål der dukker op i denne proces. Derved kan der opnås en effekt på forældrenes adfærd.
Originalsprog | Engelsk |
---|
Forlag | Syddansk Universitetsforlag |
---|---|
Antal sider | 168 |
Status | Udgivet - 7 feb. 2011 |
Navn | Ph.d-afhandling fra Enheden for Sygeplejeforskning, Klinisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet. |
---|---|
Nummer | rapport nr. 3 |
Vol/bind | Serietitel 2011 |
Emneord
- Ledelse, organisationsudvikling og innovation
- Sygdom, sundhedsvidenskab og sygepleje