Anmeldelse af: Gyldendals Pædagogikhåndbog: otte tilgange til pædagogik

Anmeldelse af: Gyldendals Pædagogikhåndbog: otte tilgange til pædagogik
Hans Jørgen Kristensen og Per Fibæk Laursen (red.)
Gyldendals Lærerbibliotek, 2011 610 sider

”En god lærer er en som er lidt sød og lidt ond som Tove Hansen”. Den karakteristik af ”en god lærer” kommer fra Soma, der går i 2. klasse. Det har naturligvis altid optaget degne, skoleholdere og lærere gennem tiden hvordan man blev ”en god lærer”. Kriterierne, pædagogikken, de ydre og indre rammer og samfundets krav til læreren har undergået mange forandringer siden Peder Palladius, den første sjællandske biskop efter reformationen, formanede borgerne som følger: ”Tag din Søn og Datter og led dem til Degnene. Vil de ikke, så slaa dem dertil med Riset; det er bedre, end at Bøddelen skulde slaae dem.”
Tugtes børn med ris og ydre motivation til lærdommens kilde, eller skal de drives til bogen af en indre glæde ved at lære? Eller er der måske en anden vej til viden, dannelse, kompetencer, indsigt, kvalifikationer og kultur?
Det er disse spørgsmål, (foruden hvordan man bliver en god lærer) man kan finde nogle svar (og ikke svaret!) på, når man beskæftiger sig med pædagogik.
”Gyldendals Pædagogikhåndbog” er på 610 smukke sider. Anmeldelsen her vil være en præsentation af boges stærke 610 sider frem for en egentlig ”kritisk anmeldelse”. Det er der 24 gode grunde til. Der følger derfor nu en præsentation af form og indhold, så kan læseren selv vælge til og fra.