Anthropological field methods in history education of the anthropocene: A case study from an open air museum

Klimaforskere peger på, at det er på høje tid, at vi mennesker genkender vores fællesskab med alle levende væsener på vores fælles klode, og at vi forstår vores gensidige afhængighed af og udvekslinger med hinanden (Latour 2018, Richardson 2020, Hornborg 2003). Men netop dette planetære, abstrakte fællesskab er uhyre vanskeligt og uoverskueligt at forstå og at identificere sig med ikke mindst for børn og unge. Alf Hornborg, Professor of Human Ecology foreslår derfor, at planetære perspektiver gøres lokale og konkrete:
What needs to be recognized here is the difference between an abstract, verbal representation of embeddedness in the world, on the one hand, and the concrete phenomenology of such embeddedness, on the other (...) It is one thing to posit an abstract, spiritual embeddedness in the world, and another to practice embeddedness as concrete bodily experience (Hornborg 2003, s. 111-112).
I denne artikel tager vi udgangspunkt i en case fra vores praksis som undervisere på læreruddannelsen Danmark, hvor vores mål har været at fremme de lærerstuderendes historiebevidstheder om, at mennesket ikke står over naturen, men tværtimod at menneske, natur og samfund skal sidestilles, idet de betinger hinanden. Inspireret af Hornborg har vi arbejdet med at gå fra abstrakte, verbale repræsentationer til at lade de studerende undersøge lokale eksempler. Vi har derfor vejledt de studerende i at anvende antropologiske metoder som feltarbejde, deltagerobservation, spørgeteknikker og lydoptagelser til at undersøge egne familiehistorier og frilandsmuseers førindustrielle gårde forstået som levede landskaber (Hastrup 2018).