Arbejde - Call til særnummer af Tidsskriftet Dansk Sociologi

Arbejde har til alle tider været en prisme hvorigennem grundlæggende sociologiske tematikker har udspillet sig (fx Weber, 2002; Marx, 2024; Henry, 1910; Durkheim, 1960). Og på trods af, at karakteren af det udførte arbejde som følge af teknologiske og organisatoriske udviklinger har forandret sig med tiden synes de samme tematikker at fortsætte med at udspille sig omend blot inden for nye begreber og paradokser (Fischer, 1951). Fremkomsten af en mere “fleksibel” og globaliseret kapitalisme (Boltanski og Chiapello, 2005) i de sidste årtier af det 20. århundrede muliggjorde individuelt tilpassede arbejdsmønstre og karrierer, men lagde også fundamentet for politisk deregulering og fremkomsten af stadigt mere prekære ansættelsesformer (Standing, 2011; Kalleberg, 2011; Thelen, 2009). I de senere år har digitaliseringens indtog på arbejdspladser og i arbejdslivet været genstand for den samme opmærksomhed, herunder brugen af AI som en ny bølge af teknologisk acceleration (Rosa, 2014) til at effektivisere arbejdsgange og overvåge medarbejderes produktivitet - men også til at mobilisere og organisere kollektiv handlen (Burawoy, 1979; Baiocco et al. 2022; Arnholz og Refslund, 2024). Sideløbende med dette udfordrer demografiske forskydninger (Amilon & Larsen 2023), svingende konjunkturer, segmentering i arbejdsstyrken og arbejdsmigration de aftalebaserede nordiske arbejdsmarkedsmodeller (Alsos og Dølvik, 2021; Hedberg & Haandrikman, 2014; Grimshaw et al, 2017). Mens arbejde som fænomen ofte forbindes med kompensationsgivende ydelser, så bliver selve arbejdets værdi (Karlsson, 2001) også taget op til revision – både i og uden for hjemmet (Oakley, 1974), som middel til selvrealisering og forpligtende fællesskaber (Lichterman,1995) og på tværs af køn, kompetencer, netværk og klasser (Hochschild,1979; Järvinen & Mik-Meyer, 2025). Alt dette fordrer studier som anskuer de (u)foranderlige måder hvorpå arbejdet udfolder sig som arena for og i vores sociale verden.
Med dette særnummer sætter Tidsskriftet Dansk Sociologi fokus på arbejde. Særnummeret belyser nutidig sociologisk og samfundsvidenskabelig forskning inden for arbejde; nærmere bestemt inviterer vi bidrag som behandler arbejde såsom – men ikke begrænset til – studier af:
- arbejdsliv
- arbejdsmiljø
- arbejdsdeling
- arbejdes rolle i fællesskaber, motivation eller selvrealisering
- lønarbejde, ulønnet arbejde eller frivilligt arbejde
- arbejdsløshed
- arbejdsmarkedet
- fagforbund
- arbejdets organisering eller regulering
- aktivisme
- prekære ansættelser
- fleksibilisering
- digitalisering
- marginalisering og ulighed
- arbejdsmigration
- fag, faglighed, professioner eller akademia
- demografisk fordeling på arbejdsmarkedet

Med dette call inviterer vi sociologiske og samfundsfaglige bidrag til det kommende særnummer om arbejde i et sociologisk perspektiv (først og fremmest i formaterne originalartikel og undervisningsegnet oversigtsartikel, men også essays, kronikker og kommentarer bydes velkommen (læs mere om formaterne her: Redaktionel politik | Tidsskriftet Dansk Sociologi)). Bidrag kan omhandle alle aspekter af arbejde og kan anvende forskellige teorier, metoder og datamateriale, så længe både abstract og hovedtekst tydeliggør, hvordan artiklen bidrager til at belyse emnet arbejde i et sociologisk perspektiv. Det er et krav, at artiklen lever op til retningslinjerne for Tidsskriftet Dansk Sociologi (Manuskriptvejledning: Overordnede retningslinjer | Tidsskriftet Dansk Sociologi) og alle bidrag underkastes ”double blind peer review" i overensstemmelse med almen videnskabelig praksis.

Abstracts indsendes senest den 1. oktober 2025 via submission-systemet (Indsendelser | Dansk Sociologi). Særnummeret forventes at udkomme i andet halvår af 2026. Spørgsmål om dette call eller artikelideer hertil kan sendes til Christian Haldrup ([email protected]) og Sofie Dencker-Larsen ([email protected]).