Abstract
Introduktion
Studiet handler om, hvordan stress på arbejdet kan påvirke forekomsten af kroniske sygdomme og tabet af leveår uden kronisk sygdom blandt ansatte i Danmark.
Metode
Undersøgelsespopulationen omfattede en gruppe på 1.592.491 ansatte i alderen 30-59 år i 2000, som ikke havde kroniske sygdomme på det tidspunkt. Arbejdsstress blev målt ved at kombinere arbejdsbelastning og ubalance mellem indsats og belønning vha. jobeksponeringsmatricer.
Cox-regression blev brugt til at estimere risikoen for at udvikle nye hospitalsdiagnoser eller død som følge af kroniske sygdomme (såsom type 2-diabetes, koronar hjertesygdom, slagtilfælde, kræft, astma, kronisk obstruktiv lungesygdom, hjertesvigt og demens) i en periode på 18 år. Herudover beregnede man den tilsvarende forventede levetid uden kronisk sygdom fra alderen 30 år til 75 år.
Resultater
Personer, der arbejdede i erhverv med høj forekomst af arbejdsrelateret stress, havde en højere risiko for at udvikle kroniske sygdomme sammenlignet med dem, der arbejdede i erhverv med lav forekomst af arbejdsrelateret stress. For kvinder var risikoen lidt højere (kvinder HR 1,04), mens det for mænd var endnu højere (mænd HR 1,12).
Tabet i forventet levetid uden kronisk sygdom var også lidt højere for mænd (0,84 år) sammenlignet med kvinder (0,25 år), men resultaterne var ikke signifikante for kvinder. Yderligere analyser viste, at sammenhængen mellem arbejdsrelateret stress og kroniske sygdomme blev svækket hos mænd, når der blev taget højde for sundhedsadfærd.
Konklusion
Mænd, der arbejder i erhverv med høj arbejdsrelateret stress, har en lille reduktion i antallet af år levet uden kronisk sygdom sammenlignet med mænd, der arbejder i erhverv med lavt arbejdsrelateret stress. Denne forskel kan delvist skyldes skadelig sundhedsadfærd. Hos kvinder blev der kun observeret en meget lille og ikke-signifikant sammenhæng mellem høj arbejdsstress og tab af år levet uden kronisk sygdom.
Studiet handler om, hvordan stress på arbejdet kan påvirke forekomsten af kroniske sygdomme og tabet af leveår uden kronisk sygdom blandt ansatte i Danmark.
Metode
Undersøgelsespopulationen omfattede en gruppe på 1.592.491 ansatte i alderen 30-59 år i 2000, som ikke havde kroniske sygdomme på det tidspunkt. Arbejdsstress blev målt ved at kombinere arbejdsbelastning og ubalance mellem indsats og belønning vha. jobeksponeringsmatricer.
Cox-regression blev brugt til at estimere risikoen for at udvikle nye hospitalsdiagnoser eller død som følge af kroniske sygdomme (såsom type 2-diabetes, koronar hjertesygdom, slagtilfælde, kræft, astma, kronisk obstruktiv lungesygdom, hjertesvigt og demens) i en periode på 18 år. Herudover beregnede man den tilsvarende forventede levetid uden kronisk sygdom fra alderen 30 år til 75 år.
Resultater
Personer, der arbejdede i erhverv med høj forekomst af arbejdsrelateret stress, havde en højere risiko for at udvikle kroniske sygdomme sammenlignet med dem, der arbejdede i erhverv med lav forekomst af arbejdsrelateret stress. For kvinder var risikoen lidt højere (kvinder HR 1,04), mens det for mænd var endnu højere (mænd HR 1,12).
Tabet i forventet levetid uden kronisk sygdom var også lidt højere for mænd (0,84 år) sammenlignet med kvinder (0,25 år), men resultaterne var ikke signifikante for kvinder. Yderligere analyser viste, at sammenhængen mellem arbejdsrelateret stress og kroniske sygdomme blev svækket hos mænd, når der blev taget højde for sundhedsadfærd.
Konklusion
Mænd, der arbejder i erhverv med høj arbejdsrelateret stress, har en lille reduktion i antallet af år levet uden kronisk sygdom sammenlignet med mænd, der arbejder i erhverv med lavt arbejdsrelateret stress. Denne forskel kan delvist skyldes skadelig sundhedsadfærd. Hos kvinder blev der kun observeret en meget lille og ikke-signifikant sammenhæng mellem høj arbejdsstress og tab af år levet uden kronisk sygdom.
| Originalsprog | Dansk |
|---|---|
| Tidsskrift | Fag & Forskning. |
| Vol/bind | 2023 |
| Antal sider | 1 |
| ISSN | 2445-9461 |
| Status | Udgivet - 24 aug. 2023 |
Emneord
- Ledelse, organisationsudvikling og innovation
- Sundhed, ernæring og livskvalitet
- Sygdom, sundhedsvidenskab og sygepleje
- Uddannelse, professioner og erhverv