Associations between sedation, delirium and post-traumatic stress disorder and their impact on quality of life and memories following discharge from an intensive care unit.

Sedation på intensivafsnit har det sidste årti udviklet sig mod mere vågne patienter og daglig sederings-pause. Det nyeste studie viser at sedationen kan minimeres til fx intubation med henblik på respirator behandling, hvorefter patienterne kan være vågne og i respirator. Studiet vurderede ikke systematisk for delirium. En mindre del af patienterne er undersøgt i forhold til bl.a. posttraumatisk-stress¬syndrom (PTSD) efterfølgende.
Studier om delirium viser at det er lidelsesfuldt for patienten, og at delirium øger risiko for død betydeligt, eller øger sygelighed efterfølgende fx i form af demens. Sammenhængen mellem sedation, delirium og PTSD er ikke tidligere belyst.
Formålet med dette ph.d.-studie var 1) at undersøge hvordan sedation påvirker udviklingen af delirium mens patienten er på intensivafdeling 2) at undersøge hvilken betydning delirium har for udviklingen af PTSD, angst og depression 2 og 6 måneder efter udskrivelsen fra intensiv og 3) at undersøge hvilken betydning delirium har for de erindringer patienterne har om deres ophold på intensivafdelingen, og hvilken indflydelse det har på deres helbredsrelaterede livskvalitet.
Med et prospektivt observationelt design studerede vi patienter indlagt mindst 48 timer på 3 intensivafsnit i Århus og Hillerød. Alle patienter over 17 år blev inkluderet. Ikke dansk-talende, patienter overflyttet fra andre intensivafsnit end de inkluderede og patienter med hjerneskader (der umuliggjorde en delirium vurdering) blev ekskluderet. Patienter blev interviewet kortvarigt på sengeafsnittet og i 2 opfølgende (telefon) interview ved hjælp af i alt 6 forskellige spørgeskemaer.
Ved 3066 indlæggelser opfyldte 942 patienter inklusions kriterierne. 302 blev senere ekskluderet primært på grund af manglende mulighed for deliriumvurdering. Af de resterende 641 patienter var 65 % delirøse et eller flere døgn. Større ændring i deres sedationsniveau øgede risikoen for delirium, også når der blev korrigeret for alder, køn, sygelighed, medicinsk/kirurgisk stamafdeling og hvilket hospital de lå på.
297 vs. 248 patienter gav interview efter 2 vs. 6 måneder. 7 % vs. 5 % havde PTSD; 6 % vs. 4 % havde angst og depression sås hos 10 %. Delirium havde ingen indflydelse på den efterfølgende psykometri. Erindringerne om vrangforestillinger og følelser hvad derimod statistisk signifikant betydning, modsat faktuelle erindringer. Livskvalitetsmålingerne viste kun differencer hos patienter med PTSD, angst og/eller depression, og var således ikke påvirket af evt. delirium eller hvilke erindringer patienterne havde fra intensivopholdet.
Konklusionerne bliver således at fluktuationer i sederingsniveau øger forekomsten af delirium, men at det ikke direkte øger risikoen for PTSD, angst eller depression. Disse påvirkes imidlertid af de erindringer som patienterne husker. Livskvaliteten var nedsat statistisk signifikant for patienterne med PTSD, angst og depression på de fleste områder. Til gengæld influerer hverken tidligere delirium eller erindringer på livskvaliteten.