At critical crossroads i Nordic Childhood Studies

Formålet med dette paper er at bidrage til diskussionen om, hvordan aktionsforskningens imperativ om forandring får nye betydninger i lyset af nymaterialitisk teori. Med aktionsforskning synes den pædagogiske forskning at svare på krav om praksisgyldighed og demokratisk deltagelse gennem forestillinger om emancipatoriske, ligeværdige møder mellem praksis- og forskningsfelt, mellem barn og voksen. Mens den på den anden side synes at svare på politiske krav om anvendelsesorientering og praksisudvikling. I forlængelse heraf undersøger vi, hvordan aktionsforskningens potentielt modsatrettede fordringer om forandring, kan forstås som diskurser, der forbinder sig til vidensproduktionen og som materialiserer sig i intra-aktionerne. Konsekvensen af dette er, at forskere og pædagoger står i etiske og praktiske dilemmaer, når de skal inddrage børns perspektiver i forskningen. På den ene side skal de skabe rum for emergent lytning og børns frigørelse fra institutionelle bindinger (emancipation), og på den anden side skal de rammesætte børns læring om kunst og kultur (nyttegørelse), og dermed risikere at lytte som sædvanligt, at tilpasse børns udtryk til det som passer ind i projektets raison d'être. Paperet eksemplificeres med nedslag i et empirisk materiale fra et forskningsprojekt.
med nedslag i et empirisk materiale fra et forskningsprojekt.