At håndtere flertydighed under pres: om skriveordre og elevbesvarelser i den danske afgangsprøve i skriftlig fremstilling

At håndtere flertydighed under pres – om skriveordre og elevbesvarelser i den danske afgangsprøve i skriftlig fremstillingS. olveig Troelsen, Syddansk Universitet og VIA University College. Som del af et casestudie i afgangsprøven i dansk skriftlig fremstilling analyserer jeg skriveordren som tekst i kontekst (Troelsen, 2018). Jeg præsenterer her resultaterne af denne analyse og ser i relation hertil på udvalgte afgangselevs svar på skriveordren gennem tekst. Prøveformen i Danmark har mange ligheder med tilsvarende prøver i de øvrige skandinaviske lande. Men der er også forskelle, og disse findes både i konteksten og i det prøvemateriale som eleverne skal interagere med til eksamen. Den danske prøvekontekst kendetegnes ved en række forandringer i betingelserne gennem de seneste år: Nyindført high stakes-status, ændret bedømmelsespraksis (kun én bedømmer), ny læreplan og en ny prøveform med adgang til internettet. Også prøvens faglige udspændthed mellem en traditionel forestilling om ”skriftlig fremstilling” og et nytilkommet kommunikativt paradigme er særligt for den danske kontekst. I præsentationen analyserer jeg skriveordrens positionering af elevskriveren og sammenholder denne med hvordan udvalgte elever positionerer sig som eksamensskrivere som svar herpå.Teoretisk er studiet sociokulturelt funderet og inspireret af New Literacy Studies’ fokus på literacy-hændelser. Prøvecasen betragtes i et etnografisk literacy-perspektiv og undersøges tekstanalytisk med inspiration fra antropologisk tekstvidenskab (Berge, 2012) og en tilpasset version af konstellationsmodellen, som er udviklet af forskerne bag det omfattende projekt Faglighed og Skriftlighed (Krogh, 2015). Med afsæt i Bakhtins forståelse af ytringer og herunder tekster som fundamentalt og konstitutivt dialogiske (Bakhtin, 1986) forstås elevteksten i lyset af eksamenskonteksten – som svar på den ministerielt udformede skriveordre og indebærende en forventning om svar i form af en karakter. Analysen af skriveordren viser at denne er præget af flertydighed og kompleksitet på mange niveauer. Det stiller krav til elevskriveren om at positionere sig hensigtsmæssigt i forhold til ikke blot eksplicitte, men også implicitte og underkommunikerede forventningsnormer. Det håndteres meget forskelligt i elevteksterne hvilket jeg vil vise gennem udvalgte eksempler.Afgangsprøvernes afgørende betydning for danske elevers muligheder for deltagelse i uddannelses- og samfundsliv står i skarp kontrast til den begrænsede viden om prøverne. Skriveprøver er et uudforsket og forskningsmæssigt uunderbygget felt i Danmark. Denne undersøgelse er en bestræbelse på at bidrage til en subtil og nuanceret forståelse af den nuværende prøvepraksis med henblik på at kunne diskutere denne i relation til international forskning og fremtidig praksis.ReferencerBakhtin, M. M. (1986). The Problem of Speech Genres. In C. Emerson & M. Holquist (Eds.), Speech genres and other late essays Austin: University of Texas Press.Berge, K. L. (2012). Om forksjellene mellom systemisk-funksjonell lingvistikk og tekstvitenksap. In S. Matre, D. K. Sjøhelle, & R. Solheim (Eds.), Teorier om tekst i møte med skolens lese-og skrivepraksiser (pp. 72-90). Oslo: Universitetsforlaget.Krogh, E. (2015). Faglighed og skriftlighed - teori, metode og analyseramme. In E. Krogh, T. S. Christensen, & K. S. Jakobsen (Eds.), Elevskrivere i gymnasiefag. Odense: Syddansk Universitetsforlag.Troelsen, S. (2018). En invitation man ikke kan afslå – analyse af afgangsprøven i skriftlig fremstilling med særligt fokus på skriveordren. Nordic Journal of Literacy Research, 4(1), 142-166. doi:10.23865/njlr.v4.1267