Bæredygtig dannelse og historie

Demokratisk og bæredygtig dannelse er med 2023 loven blevet et formål for læreruddannelsen. Det fordrer at alle læreruddannelsens fag formulerer bud på hvordan de såvel monofagligt som tværfagligt kan bidrage til formålsparagraffen. I denne præsentation inddrager vi frilandsmuseernes før-moderne gårde i en stedsbaseret og tværfaglig didaktik, idet vi rejser spørgsmålene:
Hvordan har folks hverdag været afhængigt af et gensidigt samarbejde med den stedlige natur, og hvordan er dette samarbejde mellem natur og mennesker sandsynligvis er blevet erfaret og oplevet af bønderne selv?
Vi argumenterer for en undersøgende tilgang inspireret af det antropologiske feltarbejde. Vi er, som Erik Lund (2020), optaget af, hvilke deltagelsesmuligheder historieundervisningen inviterer elever til. Når historieundervisning rammesættes som et antropologisk feltarbejde, er det muligt at gøre elever til samtidige medaktører. Det gør vi helt konkret ved at lade elevernes interviewe deres omgivelser såvel humane som ikke-humane aktører. Dermed består det antropologisk inspirerede feltarbejde ikke blot af et møde med fortidsmennesker, men også af med et møde med naturen og –landskaberne, som de var dengang. Antropologisk viden er optaget af at undersøge og forstå menneskets kulturelle hverdagspraksisser som komplekse og mangetydige, herunder at skærpe elevers opmærksomhed på, at de omgivelser, mennesker lever i, ikke blot er kulisser for menneskelig handling, men også medaktører i skabelse og genskabelse af en fælles tilværelse.