Bæredygtig ledelse af velfærd: perspektiver på ledelse og social bæredygtighed i velfærdssektoren

New Public Management, modernismens og kapitalismens gennemgående vækstideologi, udlægger Hartmut Rosa (2021) som værende den primære kilde til en lang række psykologiske, og samfundsmæssige, organisatoriske og globale udfordringer i samtiden. Som en modbevægelse til dette aktuelle ledelsesparadigme, er artiklens sigte at rette opmærksomheden på bæredygtig ledelse i velfærdssektoren. Et perspektivskifte på ledelse, der også gerne skal bidrage til efterfølgende debatter og diskussioner om muligheden for at overskride de organisationslogikker og strukturer, der fastholder os i overhalingsbanen i en tilstand af acceleration (Rosa 2021). I artiklen tages der afsæt i 7 individuelle interviews af ledere med direkte ansvar for personale, der tilsammen repræsenterer velfærdssektoren bredt, for herved at kunne udforske deres aktuelle ledelsesmæssige præmisser og refleksioner. Som teoretisk greb til at udforske de ovenstående udfordringer, finder vi det givende at sætte teorier om bæredygtig og regenerativ ledelse i spil, der netop har blik på sociale bevægelser i organisationer, og som netop repræsenterer et perspektivskifte på ledelse (Hutchins & Storm 2023). Med det teoretiske afsæt bliver det muligt at zoome ind på, hvordan sociale normer, værdier, tanker, handlinger og interaktioner både påvirker og påvirkes af den kontekst, ledere skal navigere i. Disse perspektiver gør det muligt at belyse, identificere og diskutere bæredygtig ledelse indenfor velfærdssektoren.