Bæredygtig praksisforandring i folkeskolen: Aktionsforskning belyst gennem teorien om participatory sense-making

Formål: På baggrund af vores erfaringer fra forskningsprojektet iMOOW! vil vi i dette oplæg præsentere tre signifikante opmærksomhedspunkter, som forskere kan anvende, når de planlægger og gennemfører et aktionsforskningsprojekt. Oplægget er formet af teorien om participatory sense-making og beskriver, hvordan deltagelse og kropslige interaktioner baner vej for meningsdannelse og forandring i praksis (Fuchs & Jaegher, 2009; Gallagher, 2017).
Baggrund: Aktionsforskning er i stadig større grad blevet en del af uddannelsesforskningen, og forskere anser det for en genuin vej til udvikling af en ny bæredygtig praksis i skolen samt videngenerering (Hardy et al., 2018; McNiff, 2013). En central antagelse i aktionsforskning er, at forandring i praksis sker gennem menneskers handlinger (Lewin, 1946). Det teoretiske ståsted for denne antagelse er inspireret af forskellige filosofiske traditioner som fx eksistentialisme og pragmatisme (Cassell & Johnson, 2006). Kognitionsforskning i form af embodied cognition tilbyder imidlertid nye forståelser af veje til praksisforandring gennem handlinger og indbyrdes meningsdannelse.
Resultat: I aktionsforskningsprojektet iMOOW! blev det gradvist mere klart for os, at lærernes, pædagogernes og forskernes fælles kropslige handlinger i aktionsforskningsprocessen (workshops og undervisning) spillede en afgørende rolle for den meningsdannelse, der førte til praksisforandringer. I oplægget præsenterer vi forskellige analyser af situationer fra aktionsforskningsprojektet. Resultaterne er struktureret ud fra tre typer af handlinger, som aktionsforskere bør være opmærksom på i processen, fordi de på forskellig vis påvirker mulighederne på menings-dannelse: 1) Relations-dannelse som involverer et fokus på deltagernes præ-refleksive handlinger og muligheder for indbyrdes kropslige koordination. 2) Tids-dannelse som ikke blot omfatter fysisk tid men et fokus på en mere dynamisk oplevet tid. 3) Rum-dannelse der peger på, at rummet ikke blot udgør en passiv kulisse, men at deltagerne er kropsligt indlejret i rummet, og deres handlinger former og formes af det.
Referencer
Cassell, C., & Johnson, P. (2006). Action research: Explaining the diversity. Human Relations, 59(6), 783–814. https://doi.org/10.1177/0018726706067080
Fuchs, T., & Jaegher, H. De. (2009). Enactive intersubjectivity: Participatory sense-making and mutual incorporation. Phenom Cogn Sci, 8, 465–486. https://doi.org/10.1007/s11097-009-9136-4
Gallagher, S. (2017). Enactivist interventions - Rethinking the mind. Oxford University Press.
Hardy, I., Edwards-Groves, C., & Rönnerman, K. (2018). Transforming professional learning: Educational action research in practice. European Educational Research Journal, 17(3), 421–441.
Lewin, K. (1946). Action Research and Minority Problems. Journal of Social Issues, 2(4), 34–46.
McNiff, J. (2013). Action Research: principles and practice. Routledge.