Bæredygtighedsbegrebets etiske sigte: En sigteanalyse af bæredygtighedsbegrebet

Publikation: Ph.d. afhandling/ kandidat/ diplomPh.d. afhandlingForskningpeer review

Abstract

Bæredygtighed er et begreb, der har en enorm vidde. Det bruges fx i skovbrug, i politik, i organisationer og i livsstilssammenhænge, og i sin mangfoldighed kan det være svært at overskue, hvad bæredygtighed egentlig er. Nogle gange hævdes det, at begrebet er gået i inflation. I denne afhandling undersøges det, om der er noget fælles i bæredygtighedsbegrebet, der går på tværs af forskellige kontekster.
Afsættet for afhandlingen baseres på K. E. Løgstrups sprogfilosofiske tanke om, at sproget er båret af vidde og prægnans, og at ethvert ord har et særligt sigte, der løber gennem de mange forskellige kontekster, det bruges i. Ifølge Løgstrup er dette sigte noget, der kan vækkes gennem eksempler. Baseret på denne idé undersøges bæredygtighedsbegrebet i forskellige kontekster (historisk, politisk, organisatorisk og eksistentiel kontekst), og det hævdes, at bæredygtighedsbegrebets sigte er af etisk karakter. I denne såkaldte ”sigteanalyse” undersøges både fællestræk og diskursive spændinger.
Der opereres i afhandlingen med fire teser. Hovedtesen er, at bæredygtighedsbegrebet har et gennemløbende etisk sigte, der går på tværs af de undersøgte kontekster. Afhandlingens tre underteser omhandler særlige træk ved dette sigte.
Den første undertese er, at bæredygtighedsbegrebet er værdiladet og indebærer, at et foreliggende grundlag, som vi ønsker at bevare, ikke undergraves. Disse bevaringsværdige grundlag kan være vidt forskellige og fx handle om ikke at undergrave et miljømæssigt, økonomisk, kulturelt, socialt eller eksistentielt grundlag.
Den anden undertese hævder, at bæredygtighedsbegrebet har vidde, herunder en etisk spændvidde, der muliggør at spændingsfyldte og endda modstridende diskurser kan eksistere under ét og samme begreb. Fællestrækket her er, at bæredygtighedsbegrebet i fortolkningerne repræsenterer en udlægning af det gode. Vidden og begrebets spændinger eksemplificeres fx ved, at bæredygtighed kan relateres til mange forskellige etiske positioner (herunder utilitarisme, pligtetik, miljøetik, fjernhedsetik og dydsetik). Ydermere ved at der både kan identificeres en politisk konservativ og politisk progressiv udlægning af bæredygtighed, en biocentrisk og en antropocentrisk position, samt en diskurs der betoner vækst i opposition til en modvækstdiskurs. Desuden identificerer jeg to dominerende diskurstyper, der løber igennem de forskellige udvalgte bæredygtighedskontekster: En reformistisk og en radikal diskurs.
Den tredje undertese hævder, at bæredygtighedsbegrebets sigte har en særlig tilknytning til menneskelige behov og til tanker om det gode liv. I afhandlingen præsenteres en behovsskala, der opererer med forskellige typer af behov. Denne skala rækker fra behovstilfredsstillelse i forbindelse med basale livsbehov til en hedonistisk behovstilfredsstillelse (relateret til lyst og nydelse) og til yderste punkt, som er selvudfoldelse og selvhengivelse, der baserer sig på menneskets livstrang. Disse kategorier bruges til at vise forskellige dimensioner i de behovsbegreb, der kan siges at være aktuelle i forhold til bæredygtighedsbegrebet.
Afhandlingen viser, at begrebet nu grundet sin vidde kan bruges løsrevet fra den miljømæssige kontekst. Selvom det ikke er problematisk på et sprogligt plan, kan delvise reproduktioner af begrebets betydning uden forbindelse til fx faglige forståelser have konsekvenser for vores miljøindsats og for fremtidige generationer: Det betyder noget, hvad vi siger og hvad vi gør i forhold bæredygtighed - og disse to ting hænger uløseligt sammen. Jeg foreslår, at der trækkes en grænse for begrebets brug ved det såkaldte svage bæredygtighedsbegreb. På baggrund af min begrebshistoriske undersøgelse, der dateres tilbage til 1500-tallet, påpeger jeg også, at de reformistiske tilgange til bæredygtighed til en vis grad har vist sig at være utilstrækkelige, hvilket åbner op for en diskussion om hvorvidt vi bør tilstræbe mere radikale tiltag i implementeringen.
Overordnet set giver afhandlingen et bidrag til Løgstrups sprogfilosofi ved at udføre det, jeg kalder en sigteanalyse, der bygger videre på Løgstrups idé om sigte. Der gives også et begrebshistorisk og -analytisk bidrag til forståelsen af begrebets ophav i dansk skovbrug og af den etiske dimension. Endelig præsenteres en såkaldt behovsskala, som baserer sig på livsfilosofiske betragtninger, der nuancerer forståelsen af hvilke typer af behov, der kan være tale om i relation til bæredygtighed. Samlet kan bidraget ses som en begrebsanalyse, der kan nuancere bæredygtighedsbegrebets betydning og sigte.
OriginalsprogDansk
Bevilgende institution
  • Aalborg Universitet
Vejledere/rådgivere
  • Pahuus, Mogens, Vejleder, Ekstern person
Udgiver
ISBN'er, elektronisk978-87-7112-425-5
StatusUdgivet - 2018
Udgivet eksterntJa

Citationsformater