Børns adgange til legefællesskaber og legedeltagelse – set i en børnekulturel optik

I artiklen belyses de former for samspil, der opstår mellem legekulturer, udsathed og børns legedeltagelse i situationer, hvor børn befinder sig i periferien af et legefællesskab. Legefællesskaber henviser først og fremmest til, når det baserer sig på den selvorganiserede leg. Vi analyserer, hvordan det tager sig ud, når legedeltagelse i fællesskaber er udfordret set ud fra børne- og voksenperspektiver. Det sker med afsæt i to danske forskningsprojekter fra 2022. Artiklens empirinære analyser er baseret på et langvarigt etnografisk feltarbejde i en daginstitution (3- 6 år) og et etnografisk dybdeinterview med en forælder til et børnehavebarn fra en anden daginstitution. I daginstitutioner skabes pædagogisk institutionelle miljøer, hvor der udvikler sig forskellige former for kulturelle og sociale praksisser. Vi belyser med afsæt i to forskellige institutionelle miljøer, hvordan samspil mellem legekulturer, udsathed og børns adgange til legefællesskaber er kontekstuelle og situationelle. Når børn står i periferien af legefællesskaber, viser vi således, hvordan legedeltagelse ikke kan henføres til de enkelte børn alene. Derimod spiller det sammen med, i hvilken udstrækning der i de pædagogisk institutionelle miljøer er et blik for legens orden og børnekulturer i et givet fællesskab, og hvordan det opleves set fra voksen- og børneperspektiver.