Abstract
Introduktion
Børn i dag vokser op i skyggen af de omsiggribende klimaforandringer. De møder budskaber om bæredygtighed og miljøbevidsthed både i og udenfor skolen. Både formelle og uformelle læringsmiljøer har enormt potentiale for at skabe uddannelse i og for bæredygtighed (Evans & Achiam, 2021), og der er for nuværende et massivt fokus på, hvordan science-læring, undervisning og pædagogisk praksis kan bidrage til at uddanne bæredygtighedsbevidste borgere (se f.eks. Lund, 2020; Lysgaard & Jørgensen, 2020; Simovska et al, 2020). Ifølge Brundtland-Rapporten (1987) består bæredygtighed af de tre søjler; miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed. Desuden definerer rapporten bæredygtighed udvikling som tiltag "(…) som opfylder de nuværende generationers behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare" (Brundtland-rapporten 1987). Dermed bliver det centralt, at undervisningen i bæredygtighed selv er bæredygtig, forstået på den måde, at den opererer under hensyntagen til de nye og kommende generationers behov og potentialer; med andre ord undervisning som bæredygtighed (Huckle og Sterling, 1996). Det er her afgørende, at bæredygtighedsundervisning ikke skaber klimaangst, afmagt og håbløshed. Undervisning som bæredygtighed bør derfor funderes i børnenes perspektiver og ressourcer og designes med børnene som deltagere. I kombination med det store fokus på bæredygtighed, er der i stigende grad interesse for anvendelse af participatoriske metoder indenfor undervisnings- og læringsdesign.
Derfor er det afgørende at undersøge, hvordan børnene selv oplever den nuværende undervisning og formidling om bæredygtighed, samt hvordan de kan inddrages i fremtidig undervisning. I dette paper undersøger vi derfor hvordan kreative codesign-metoder kan anvendes til at undersøge, hvordan børn opfatter bæredygtighed, og hvordan de oplever den aktuelle undervisning og formidling af bæredygtighed. Dette baseres på empirisk arbejde fra Børnepanelet og Center for Grundskoleforskning på SDU. Projektet Børnepanelet; Børneperspektiver på bæredygtighed, læring og gode børneliv tager afsæt i et systemisk-økologisk perspektiv. Det betyder et udgangspunkt i det hele barns livsverden og kontekst, på tværs af de domæner barnet måtte befinde sig i. Projektet indkredser børns oplevelser af læring om bæredygtighed i og udenfor skolen, og hvordan bæredygtighed udspiller sig i sociale relationer, digital færden og medieforbrug, og i deres visioner om deres egen og planetens fremtid. Dermed arbejdes der i projektet med bæredygtighed på en måde der åbner op for at vi sammen med børnene producerer forståelser af bæredygtighed i bred forstand som udgangspunkt for at artikulere visioner for fremtiden med undervisning som bæredygtig.
Metodologi
Projektet er baseret på participatoriske og kreative metoder, der trækker på tilgange fra designantropologi og codesign (Otto & Smith, 2013, Sanders & Stappers 2014). Den designantropologiske tilgang undersøger, hvad der er meningsgivende for deltagerne, og hvad der tillægges særlig betydning, samt hvordan mening og forståelse herom forhandles. Der er fokus på det diskursive såvel som det implicitte, sociale og materielle. Der arbejdes med både utopiske visioner og praksisnære perspektiver, hvilket vil sige, at workshopforløbene giver plads til at artikulere håb og drømme gennem skabelse af ’hvad nu hvis ’-scenarier, samt arbejder med at forholde sig til den eksisterende virkelighed og de oplevelser, børnene har haft med bæredygtighed.
I 5 workshops gennem jan-juni 2022 udforsker projektet, hvordan børn kan engageres i skabelsen af visioner for bæredygtige fremtider, hvordan børn forstår bæredygtighed, og oplever undervisning om bæredygtighed. Med udgangspunkt i deltagelse som centralt for tilegnelse af følelse af handlekompetence og medejerskab vægtes børnenes præferencer og holdninger tungt i tilrettelæggelsen af forløbet (Warming, 2011). Her har det været centralt at lade børnene styre fokus og emner, for at afdække hvad de vægter, og hvad de forbinder med bæredygtighed. Gennem frit valg af materialer og formater, kan børnene artikulere sig i det format de ønsker: Tegning, Lego, skrivning eller fortælling. Forskerne deltager som facilitatorer, samtalepartnere og observatører i workshop-forløbet, der afsluttes med individuelle, kvalitative, semistrukturerede interviews (Rubow, 2003; Szulevicz, 2015).
I alt 5 børn i alderen 14-15 år deltager. Workshop-forløbet filmes og transskriberes, samt analyseres med fokus på dialog såvel som sociomateriel interaktion. Dermed undersøges også kropslige, sansemæssige og andre ikke-diskursive former for engagement med bæredygtighed. Det tætte studie af workshopforløbet giver viden om, hvad børnene fokuserer på, og hvordan deres perspektiver og verdensbilleder kommer til udtryk (Warming 2011). Dette giver dels viden om, hvordan børn forstår, føler om og engagerer sig i bæredygtighed, og viden om, hvordan læring om bæredygtighed kan designes både i formelle og uformelle læringsmiljøer.
Resultater
Forløbet afsluttes slut juni, og dermed er alle workshops endnu ikke afholdt. Temaer for workshops er: 1) Livet som barn i dagens Danmark, 2) Fremtiden, 3) Relationer, 4) Undervisningsforløb i bæredygtighed, 5) Beskeder til voksne og 6) Refleksioner over deltagelse i Børnepanelet. Det langvarige forløb med de samme børn skaber tætte relationer mellem børn og forskere, og børnene imellem, og skaber et trygt rum hvor børnene kan ytre sig om eksistentielle spørgsmål og svære emner.
De afholdte workshops giver indsigt i børneliv hvor bæredygtighed og frygt for fremtiden er centrale. Børnenes egne bæredygtighedsforståelser lægger sig primært op ad miljømæssig bæredygtighed, og det er især klimaforandringerne, overbefolknings- og ressourceproblemer børnene fokuserer på, herunder afledte sociale og sundhedsmæssige udfordringer såsom epidemier, sult og krig. Bevidstheden om klimaforandringernes påvirkninger af deres fremtid og muligheder på jorden fylder meget, og bæredygtighed er for børnene et blandet emne, der vækker både frygt og håb. Teknologi og videnskab formuleres som tveæggede sværd, der både har forårsaget klimaforandringerne, men også lover mulige løsninger til en mere bæredygtig fremtid. Børnene giver udtryk for, at læring om disse emner finder sted både i- og udenfor skolekontekst, og at de, trods den tvivl og håb dette vækker, ikke ønsker at blive skånet for at høre om den efter deres opfattelse dystre virkelighed, de skal vokse op i. Børnene udtrykker stor interesse i at få lov til at tale om disse emner, der ligger dem meget på sinde, og i at få lov til at arbejde kreativt med emnerne. I en vekselvirkning mellem personlige beretninger og erfaringer, der forholder sig til hverdagslige hændelser og fænomener, i kombination med diskussioner på et mere abstrakt plan om fremtidsperspektiver, artikuleres gennem workshopforløbet muligheder for at leve med klimaforandringerne, og at tænke håb og fremtid på trods.
Konklusion
Den designantropologiske tilgang muliggør en dybdegående, eksplorativ tilgang til, hvordan børnene oplever at vokse op og blive ansvarliggjort for fremtidens bæredygtige udvikling gennem det store fokus på bæredygtighed i pædagogikken og undervisningen (Lund 2020). Det langsigtede perspektiv med tilbagevendende workshops tillader genbesøg og refleksioner over såvel indhold som proces, og giver deltagerne mulighed for at diskutere, samarbejde og sammen skabe mening om de svære emner. Sammen skaber deltagerne i workshoppen fælles forståelser, identitet og forholdemåder i relation til bæredygtighed. Således er udkommet af workshopforløbet både empirisk og metodisk viden om, hvad der kan bidrage til fremtidig undervisning som bæredygtig Der skabes indsigter om børnenes ønsker og oplevelser i forhold til bæredygtighedsundervisning, og sammenhængen mellem denne undervisning og deres forståelser af egne muligheder, identiteter og fremtider. Disse indsigter er centrale for at skabe relevant og meningsgivende bæredygtighedsundervisning. De metodiske indsigter centrerer sig om mulighederne for at inddrage børn i codesign af fremtidig undervisning i bæredygtighed.
Referencer.
Brundtland, G. (1987). Report of the World Commission on Environment and Development: Our Common Future. United Nations General Assembly document A/42/427.
Evans, H.J. & Achiam, M. (2021): Sustainability in out-of-school science education: identifying the unique potentials, Environmental Education Research, DOI:10.1080/13504622.2021.1893662
Huckle, J., & Sterling, S. R. (Eds.). (1996). Education for sustainability. Earthscan.
Lund, B. (2020). Bæredygtighedspædagogik og handlekompetence – et velkommen tilbage til 70’erne? Forskning og Forandring, 3(2), 47–68. https://doi.org/10.23865/fof.v3.2433
Lysgaard, & Jordt Jørgensen, N. (2020). Bæredygtighedens pædagogik: forskningsperspektiver og eksempler fra praksis. (1. udgave.). Frydenlund Academic.
Otto, T. & Smith, R.C. (2013) Design Anthropology: A Distinct Style of Knowing, i Gunn, W. et al. (Eds) (2013) Design Anthropology – Theory and Practice, Bloomsbury, pp 1-29.
Rose, G., 2007: Making photographs as part of a research project: photo-elicitation, photo-documentation and other uses of photos, kap 11 i Rose, G.: Visual Methodologies: an Introduction to the Interpretation of Visual Materials (2nd Edition), Sage, 2007, pp. 237-256
Sanders, E., Stappers, P. J (2014): Probes, toolkits and prototypes: three approaches to making in codesigning, CoDesign: International Journal of CoCreation in Design and the Arts, 10:1, pp. 5-14
Rubow, C. (2010) Samtalen – Interviewet som deltagerobservation i Hastrup, K. (ed.) Ind i Verden. En grundbog i antropologisk metode. København: Hans Reitzels Forlag, pp 227-246
Warming, H. (2011). Børneperspektiver: børn som ligeværdige medspillere i socialt og pædagogisk arbejde. (1. udgave.). Akademisk Forlag.
Simovska, V & Mannix-McNamara P (Eds.) (2015) Schools for Health and Sustainability Theory, Research and Practice. Springer, Dordrecht
Szulevics, T. Deltagerobservation i Brinkmann, S. & Tanggaard, L. (Eds). (2015) Kvalitative Metoder, en grundbog, 2. udgave, Hans Reitzels Forlag. Pp 81-96
Børn i dag vokser op i skyggen af de omsiggribende klimaforandringer. De møder budskaber om bæredygtighed og miljøbevidsthed både i og udenfor skolen. Både formelle og uformelle læringsmiljøer har enormt potentiale for at skabe uddannelse i og for bæredygtighed (Evans & Achiam, 2021), og der er for nuværende et massivt fokus på, hvordan science-læring, undervisning og pædagogisk praksis kan bidrage til at uddanne bæredygtighedsbevidste borgere (se f.eks. Lund, 2020; Lysgaard & Jørgensen, 2020; Simovska et al, 2020). Ifølge Brundtland-Rapporten (1987) består bæredygtighed af de tre søjler; miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed. Desuden definerer rapporten bæredygtighed udvikling som tiltag "(…) som opfylder de nuværende generationers behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare" (Brundtland-rapporten 1987). Dermed bliver det centralt, at undervisningen i bæredygtighed selv er bæredygtig, forstået på den måde, at den opererer under hensyntagen til de nye og kommende generationers behov og potentialer; med andre ord undervisning som bæredygtighed (Huckle og Sterling, 1996). Det er her afgørende, at bæredygtighedsundervisning ikke skaber klimaangst, afmagt og håbløshed. Undervisning som bæredygtighed bør derfor funderes i børnenes perspektiver og ressourcer og designes med børnene som deltagere. I kombination med det store fokus på bæredygtighed, er der i stigende grad interesse for anvendelse af participatoriske metoder indenfor undervisnings- og læringsdesign.
Derfor er det afgørende at undersøge, hvordan børnene selv oplever den nuværende undervisning og formidling om bæredygtighed, samt hvordan de kan inddrages i fremtidig undervisning. I dette paper undersøger vi derfor hvordan kreative codesign-metoder kan anvendes til at undersøge, hvordan børn opfatter bæredygtighed, og hvordan de oplever den aktuelle undervisning og formidling af bæredygtighed. Dette baseres på empirisk arbejde fra Børnepanelet og Center for Grundskoleforskning på SDU. Projektet Børnepanelet; Børneperspektiver på bæredygtighed, læring og gode børneliv tager afsæt i et systemisk-økologisk perspektiv. Det betyder et udgangspunkt i det hele barns livsverden og kontekst, på tværs af de domæner barnet måtte befinde sig i. Projektet indkredser børns oplevelser af læring om bæredygtighed i og udenfor skolen, og hvordan bæredygtighed udspiller sig i sociale relationer, digital færden og medieforbrug, og i deres visioner om deres egen og planetens fremtid. Dermed arbejdes der i projektet med bæredygtighed på en måde der åbner op for at vi sammen med børnene producerer forståelser af bæredygtighed i bred forstand som udgangspunkt for at artikulere visioner for fremtiden med undervisning som bæredygtig.
Metodologi
Projektet er baseret på participatoriske og kreative metoder, der trækker på tilgange fra designantropologi og codesign (Otto & Smith, 2013, Sanders & Stappers 2014). Den designantropologiske tilgang undersøger, hvad der er meningsgivende for deltagerne, og hvad der tillægges særlig betydning, samt hvordan mening og forståelse herom forhandles. Der er fokus på det diskursive såvel som det implicitte, sociale og materielle. Der arbejdes med både utopiske visioner og praksisnære perspektiver, hvilket vil sige, at workshopforløbene giver plads til at artikulere håb og drømme gennem skabelse af ’hvad nu hvis ’-scenarier, samt arbejder med at forholde sig til den eksisterende virkelighed og de oplevelser, børnene har haft med bæredygtighed.
I 5 workshops gennem jan-juni 2022 udforsker projektet, hvordan børn kan engageres i skabelsen af visioner for bæredygtige fremtider, hvordan børn forstår bæredygtighed, og oplever undervisning om bæredygtighed. Med udgangspunkt i deltagelse som centralt for tilegnelse af følelse af handlekompetence og medejerskab vægtes børnenes præferencer og holdninger tungt i tilrettelæggelsen af forløbet (Warming, 2011). Her har det været centralt at lade børnene styre fokus og emner, for at afdække hvad de vægter, og hvad de forbinder med bæredygtighed. Gennem frit valg af materialer og formater, kan børnene artikulere sig i det format de ønsker: Tegning, Lego, skrivning eller fortælling. Forskerne deltager som facilitatorer, samtalepartnere og observatører i workshop-forløbet, der afsluttes med individuelle, kvalitative, semistrukturerede interviews (Rubow, 2003; Szulevicz, 2015).
I alt 5 børn i alderen 14-15 år deltager. Workshop-forløbet filmes og transskriberes, samt analyseres med fokus på dialog såvel som sociomateriel interaktion. Dermed undersøges også kropslige, sansemæssige og andre ikke-diskursive former for engagement med bæredygtighed. Det tætte studie af workshopforløbet giver viden om, hvad børnene fokuserer på, og hvordan deres perspektiver og verdensbilleder kommer til udtryk (Warming 2011). Dette giver dels viden om, hvordan børn forstår, føler om og engagerer sig i bæredygtighed, og viden om, hvordan læring om bæredygtighed kan designes både i formelle og uformelle læringsmiljøer.
Resultater
Forløbet afsluttes slut juni, og dermed er alle workshops endnu ikke afholdt. Temaer for workshops er: 1) Livet som barn i dagens Danmark, 2) Fremtiden, 3) Relationer, 4) Undervisningsforløb i bæredygtighed, 5) Beskeder til voksne og 6) Refleksioner over deltagelse i Børnepanelet. Det langvarige forløb med de samme børn skaber tætte relationer mellem børn og forskere, og børnene imellem, og skaber et trygt rum hvor børnene kan ytre sig om eksistentielle spørgsmål og svære emner.
De afholdte workshops giver indsigt i børneliv hvor bæredygtighed og frygt for fremtiden er centrale. Børnenes egne bæredygtighedsforståelser lægger sig primært op ad miljømæssig bæredygtighed, og det er især klimaforandringerne, overbefolknings- og ressourceproblemer børnene fokuserer på, herunder afledte sociale og sundhedsmæssige udfordringer såsom epidemier, sult og krig. Bevidstheden om klimaforandringernes påvirkninger af deres fremtid og muligheder på jorden fylder meget, og bæredygtighed er for børnene et blandet emne, der vækker både frygt og håb. Teknologi og videnskab formuleres som tveæggede sværd, der både har forårsaget klimaforandringerne, men også lover mulige løsninger til en mere bæredygtig fremtid. Børnene giver udtryk for, at læring om disse emner finder sted både i- og udenfor skolekontekst, og at de, trods den tvivl og håb dette vækker, ikke ønsker at blive skånet for at høre om den efter deres opfattelse dystre virkelighed, de skal vokse op i. Børnene udtrykker stor interesse i at få lov til at tale om disse emner, der ligger dem meget på sinde, og i at få lov til at arbejde kreativt med emnerne. I en vekselvirkning mellem personlige beretninger og erfaringer, der forholder sig til hverdagslige hændelser og fænomener, i kombination med diskussioner på et mere abstrakt plan om fremtidsperspektiver, artikuleres gennem workshopforløbet muligheder for at leve med klimaforandringerne, og at tænke håb og fremtid på trods.
Konklusion
Den designantropologiske tilgang muliggør en dybdegående, eksplorativ tilgang til, hvordan børnene oplever at vokse op og blive ansvarliggjort for fremtidens bæredygtige udvikling gennem det store fokus på bæredygtighed i pædagogikken og undervisningen (Lund 2020). Det langsigtede perspektiv med tilbagevendende workshops tillader genbesøg og refleksioner over såvel indhold som proces, og giver deltagerne mulighed for at diskutere, samarbejde og sammen skabe mening om de svære emner. Sammen skaber deltagerne i workshoppen fælles forståelser, identitet og forholdemåder i relation til bæredygtighed. Således er udkommet af workshopforløbet både empirisk og metodisk viden om, hvad der kan bidrage til fremtidig undervisning som bæredygtig Der skabes indsigter om børnenes ønsker og oplevelser i forhold til bæredygtighedsundervisning, og sammenhængen mellem denne undervisning og deres forståelser af egne muligheder, identiteter og fremtider. Disse indsigter er centrale for at skabe relevant og meningsgivende bæredygtighedsundervisning. De metodiske indsigter centrerer sig om mulighederne for at inddrage børn i codesign af fremtidig undervisning i bæredygtighed.
Referencer.
Brundtland, G. (1987). Report of the World Commission on Environment and Development: Our Common Future. United Nations General Assembly document A/42/427.
Evans, H.J. & Achiam, M. (2021): Sustainability in out-of-school science education: identifying the unique potentials, Environmental Education Research, DOI:10.1080/13504622.2021.1893662
Huckle, J., & Sterling, S. R. (Eds.). (1996). Education for sustainability. Earthscan.
Lund, B. (2020). Bæredygtighedspædagogik og handlekompetence – et velkommen tilbage til 70’erne? Forskning og Forandring, 3(2), 47–68. https://doi.org/10.23865/fof.v3.2433
Lysgaard, & Jordt Jørgensen, N. (2020). Bæredygtighedens pædagogik: forskningsperspektiver og eksempler fra praksis. (1. udgave.). Frydenlund Academic.
Otto, T. & Smith, R.C. (2013) Design Anthropology: A Distinct Style of Knowing, i Gunn, W. et al. (Eds) (2013) Design Anthropology – Theory and Practice, Bloomsbury, pp 1-29.
Rose, G., 2007: Making photographs as part of a research project: photo-elicitation, photo-documentation and other uses of photos, kap 11 i Rose, G.: Visual Methodologies: an Introduction to the Interpretation of Visual Materials (2nd Edition), Sage, 2007, pp. 237-256
Sanders, E., Stappers, P. J (2014): Probes, toolkits and prototypes: three approaches to making in codesigning, CoDesign: International Journal of CoCreation in Design and the Arts, 10:1, pp. 5-14
Rubow, C. (2010) Samtalen – Interviewet som deltagerobservation i Hastrup, K. (ed.) Ind i Verden. En grundbog i antropologisk metode. København: Hans Reitzels Forlag, pp 227-246
Warming, H. (2011). Børneperspektiver: børn som ligeværdige medspillere i socialt og pædagogisk arbejde. (1. udgave.). Akademisk Forlag.
Simovska, V & Mannix-McNamara P (Eds.) (2015) Schools for Health and Sustainability Theory, Research and Practice. Springer, Dordrecht
Szulevics, T. Deltagerobservation i Brinkmann, S. & Tanggaard, L. (Eds). (2015) Kvalitative Metoder, en grundbog, 2. udgave, Hans Reitzels Forlag. Pp 81-96
| Originalsprog | Dansk |
|---|---|
| Publikationsdato | 2022 |
| Status | Udgivet - 2022 |