Befri Pædagogikken: Redaktionel indledning til temanummer om kernefaglighed

Jeg er mig selv som pædagog, synger vores studerende, og det er nok også det traditionelle svar -og det svar man næsten kunne nøjes med, før der kom fokus på myndighedsperson og viden. Hvor man før måske kunne komme langt, bare man kunne besvare spørgsmålet ”hvad for en pædagog vil du være?”, så er det i dag ikke tilstrækkeligt for, at man kan være en myndig pædagog. Skal man frigøre sig fra far og mor, stå på egne ben og være myndig, så må man kunne svare på spørgsmålet ”hvordan vil du være pædagog?”. For pædagog kan man, som moderen sagde, være på forskellige måder. Men faren har ret i, at pædagog også forpligter. De to, faren og moren, kører i hver sit spor, men de arbejder ikke sammen om den studerendes myndiggørelse og myndigblivelse. Hvor mon den er, den røde tråd? Hvor er pædagogikkens inderside? Hvor er faget pædagogik, det fag der på en gang forpligter og frisætter?