Begegnungen mit fremden Sprachen: Sprachliche Hierarchien im sprachenpolitischen Diskurs im Dänemark und Deutschland der Gegenwart. Ph.d. afhandling

Petra Daryai-Hansen

    Publikation: Ph.d. afhandling/ kandidat/ diplomPh.d. afhandlingForskning

    Abstract

    Afhandlingens centrale udgangspunkt er to artikler af hendholdsvis Lund/Risager (2001) og Risager (2005). Disse artikler udvikler et begrebskompleks om sproglige hierarkiseringer, der skabes via inkluderende og ekskluderende praksisser og manifesterer sig igennem sprogvalg og sprogrepræsentationer. Artiklerne skitserer derudover den sproglige hierarkisering, der opfattes som værende hegemonisk (her forstået som ’frem- herskende’) i nutidens Danmark: I denne sproglige stratifikation står engelsk øverst og indvandrersprogene nederst. Dansk placeres i midten, lige over de andre store fremmedsprog. Risager (2005) fremhæver, at der mangler videregående forskning på området, især med henblik på en empirisk underbyggelse.
    Afhandlingen undersøger, om Lund/Risagers og Risagers fastlagte sproglige hierarki i Danmark kan bekræftes empirisk som værende hegemonisk, og om de tendenser, der er påviselige, er specifikt danske, eller om sammenlignelige hierarkiseringer også manifesterer sig i Tyskland. For at kunne udarbejde denne sammenligning udvikles der, teoretisk inspireret og med udgangspunkt i empirien, et instrumentarium til analyse af sprog- lige hierarkiseringer. Fokus ligger på repræsentationen af fremmede sprog. Analysen baserer sig på danske og tyske statslige, sprogpolitiske, fortrinsvis skolepolitiske, diskursfragmenter publiceret mellem 2003 og marts 2008.
    Teoretisk-metodisk forankret i den kritiske diskursanalyse indskriver afhandlingens faglighed sig i et felt mellem sociolingvistikken og Bourdieus sprogsociologiske til- gang, og skal ses som et bidrag til den kritiske anvendte lingvistik (Pennycook 1997, 2004). Arbejdet trækker primært på publikationer om sprogideologi, sprogpolitik og sprogets fremmedhed. Derudover inddrages der perspektiver fra pædagogikken og Cultural Studies, i overenstemmelse med den multiperspektiviske metode, der bl.a. fordres af Kellner (1995) og Wodak (1997a).
    I det første, teoretiske, afsnit udvikles, bundet op på den (sprog)videnskabelige frem- medhedsforskning, et analytisk koncept om sprogets fremmedhed, som kan bidrage til en analyse af den normative repræsentation af fremmedheden. Herefter præsenteres Lund/Risagers og Risagers model om sproglige hierarkiseringer, som udbygges med udgangspunkt i Bourdieus (1982) koncept om hierarkier på det sproglige marked og Ammons (1989) overvejelser vedrørende analyse af sproglige hierarkier i et sprogplanlægningsmæssigt perspektiv.
    I det andet, metodiske, afsnit udarbejdes en model til en komparativ kritisk diskurs- analyse. Her trækkes der på den kritik, som rettes mod det diskursanalytiske felt samt Jägers (2001a, 2001b) metode af en kritisk diskursanalyse og Niehrs (2002) model for en international sammenlignende diskursanalyse.
    I det tredje, analytiske, afsnit skitseres indledningsvis diskursfragmenternes makro- og mikrokontekst, og deres sammenlignelighed diskuteres. Derefter analyseres repræsentationernes objekt og praksis. Analysen af repræsentationernes praksis bygger på en teoretisk forankret, men primært empirisk baseret klassificering af in- og ekskluderende repræsentationsformer samt fire yderligere repræsentationsparametre. I den afsluttende sammenligning konkluderer afhandlingen, at den danske diskurs kan reduceres til den hierarkisering, som Lund/Risager og Risager fremlægger, og at der manifesterer sig forskelle mellem den danske og tyske diskurs, både med henblik på repræsentationernes objekt og deres praksis. Forskellene afspejles derudover i sprogudbuddet på danske og tyske skoler, og kan ikke, som det påpeges i den afslutningsvist skitserede sammenligning med andre europæiske lande, alene forklares af den specifikke tyske makrokontekst.
    I det fjerde, perspektiverende, afsnit bevæger afhandlingen sig ud over en primært klassificerende og diagnosticerende analyse ved, i Ruth Wodaks (1989) terminologi, at for- lade diagnosens og interpretationens rum og ved at udarbejde et begreb om sproglig anerkendelse og dehierarksiering. Afsluttende påpeger afhandlingen, især med udgangspunkt i Michel Candelier, de muligheder, der ligger i en sprogligt anerkendende interkulturel pædagogik. Denne pædagogik bliver, under henvisning til EU’s sprogpolitiske maksimer, iværksæt i statslige skoler rundt om i Europa og ville også kunne implementeres i Danmark.
    OriginalsprogTysk
    UdgivelsesstedRoskilde
    Udgiver
    StatusUdgivet - 2010

    Emneord

    • social inklusion
    • sprog
    • social eksklusion

    Citationsformater