Bevægelsesglæde

Publikation: Konferencebidrag uden forlag/tidsskriftAbstraktForskningpeer review

Abstract

I en tid hvor de rationelle begrundelser for idræt og bevægelse synes at dominere, er der grund til at skærpe vores viden og sprog om de eksistentielle dimensioner ved idræt og bevægelse (Jensen, 2018; Kretchmar, 2015). Bevægelsesglæde er et begreb der ofte bruges i styringsdokumenter, fagtekster og skåltaler. Fx er et af de bindende mål i den styrkede læreplan for dagtilbud, ”at alle børn skal opleve krops- og bevægelsesglæde i både ro og i aktivitet…” og i formålsbeskrivelsen for idrætsundervisningen i skolen hedder det blandt andet, at eleverne gennem alsidig idrætspraksis skal ”have mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt…”. Men hvad forstår vi egentlig ved bevægelsesglæde? I en dansk kontekst er der kun få der forsøgt at uddybe og nuancere intuitiv forståelse af begrebet (fx Winther, 2014) og i international litteratur er der uenighed om brugen af begrebet (Bjørgen, 2016; Csikszentmihalyi, 1991; Kretchmar, 2006; Stevens, 2017; Wankel & Sefton, 1989). Er bevægelsesglæde noget der er knyttet til øjeblikket, eller er det en følelse eller forkærlighed, der følger én som en grundstemning gennem livet? Er bevægelsesglæde alene oplevelse og æstetik, eller handler det også om kultur og sociale faktorer, hvor man er præget af og forpligtet på noget der rækker ud over én selv? En konceptuel klarhed kan bidrage til at kvalificere pædagogisk arbejde med at fremme bevægelsesglæde hos andre. I oplægget tages afsæt i en fænomenologisk og eksistentiel tilgang til bevægelse, og det foreslås at skelne mellem fysisk, metafysisk, traditionsbundet og forpligtende former for bevægelsesglæde (Jensen, 2020). Litteratur Bjørgen, K. (2016). Bevegelsesglede i barnehagen. En kvalitativ studie av 3-5 åringes trivsel, involvering og fysiske aktivitet i barnehagens ulike utemiljø. (N. teknisk-naturvitenskapelige Universitet, Ed.). Trondheim. Csikszentmihalyi, M. (1991). Flow. Optimaloplevelsens psykologi. København: Munksgaard. Jensen, J.-O. (2018). Ståsteder i bevægelse. Hvad er meningen med bevægelse? In J.-O. Jensen, E. Volshøj, & H. T. Jørgensen (Eds.), Motion og bevægelse i skolen (pp. 242–256). København: Hans Reitzels Forlag. Jensen, J.-O. (2020). Bevægelsesglæde. Et fysisk, metafysisk, traditionsbundet og forpligtende fænomen. In O. Lund & J.-O. Jensen (Eds.), Livsnerven i bevægelse. Pædagogik og bevægelse fra fænomenologiske og eksistentielle perspektiver. Hans Reitzels Forlag. Kretchmar, R. S. (2006). Ten More Reasons for Quality Physical Education. Journal of Physical Education, Recreation & Dance, 77(9), 6–9. https://doi.org/10.1080/07303084.2006.10597932 Kretchmar, R. S. (2015). Pluralistic Internalism. Journal of the Philosophy of Sport, 42(1), 83–100. Stevens, S. (2017). The joy of movement in physical education: The enfleshed body. University of Canterbury. Wankel, L. M., & Sefton, J. M. (1989). A Season-Long Investigation of Fun in Youth Sports. Journal of Sport and Exercise Psychology, 11(4), 355–366. https://doi.org/10.1123/jsep.11.4.355 Winther, H. (2014). Grundfølelsernes liv og funktion i idræts- og bevægelsesundervisning – et allestedsnærværende læringspotentiale. Idrottsforum. Org, (2014), 1–11.
OriginalsprogDansk
Publikationsdato2019
StatusUdgivet - 2019
BegivenhedBridging - Dansk Bevægelses- og Idrætspædagogisk Forskningsnetværk -
Varighed: 14 nov. 2019 → …

Konference

KonferenceBridging - Dansk Bevægelses- og Idrætspædagogisk Forskningsnetværk
Periode14/11/19 → …

Citationsformater