Abstract
Indeværende speciale er en del af et større internationalt forskningsprojekt. Ved hjælp af brugerinddragelse (borgere med stroke, pårørende og sundhedsprofessionelle), ønsker forskerne i det internationale projekt, på lang sigt, at udvikle modeller til rehabilitering af borgere med stroke, herunder hvorledes informations- og kommunikationsteknologier, såsom mobiltelefoner, Ipad/tablets og computere, kan bidrage til rehabiliteringen.
Indeværende speciale tager afsæt i et mindre delprojekt. Fokus i specialet er at undersøge borgeres brug af hverdagsteknologier, herunder hvilke betydninger hverdagsteknologierne bliver tildelt 6-12 måneder post stroke. Jeg vælger en bredere definition af begrebet hverdagsteknologier med henblik på at tillade andre artefakter at fremtræde, end informations- og kommunikationsteknologier. I specialet er inkluderet 10 borgere post stroke, som er rekrutteret fra to mindre fynske kommuner. Empirien er genereret gennem både individuelle- og fokusgruppeinterview.
Tilgangen i specialet er Charmaz´ konstruktivistiske grounded theory, hvor de analytiske fremgangsmåder er: åben kodning, constant comparative method, fokuseret og teoretisk kodning, samt teoretisk sensitivitet. I konstruktivitisk grounded theory foregår datagenerering og analyse sideløbende. Den induktive tilgang til dataindsamling og dele af analysen, tillader en undersøgelse af det deltagerne siger og gør, lige såvel som det deltagerne ”tager for givet”. Således kan nye indsigter, end de forestillede, fremanalyseres. Da foreløbige kategorier var udviklede, valgte jeg at inddrage postfænomenologiske begreber til at forstå de relationer, der konstrueres mellem menneske og teknologi, herunder hvorledes disse transformeres efter stroke.
I specialets analyseafsnit fremlægges kernekategorien ”transformerede menneske-teknologi-relationer efter stroke”, samt 5 subkategorier: ”mobiltelefonen som tryghed”, ”computeren som social mediering og vidensartefakt”, ”teknologi der forstyrrer”, bilen som betydningsfuld teknologi” og ”teknologiers potentielle bidrag til rehabiliteringsprocessen”.
I specialets opsamlings- og diskussionsafsnit, opsamles på den den anvendte tilgang, herunder metodologi, samplingen, hverdagsteknologibegrebet og specialets kvalitetskriterier. Afslutningsvist diskuteres inddragelsen af postfænomenologien i analysen, samt alternative teoriers potentielle bidrag til specialet.
Specialet konkluderer at borgere, som bor i provinsområder, transformerer deres relation til hverdagsteknologier efter stroke. Dette skyldes dels deres deficits, som begrænser deres aktivitesdeltagelse, dels en periode med sygemelding, hvor face-to-face-relationerne er begrænsede og dels perioder med kørselsforbud, som ligeledes begrænser aktivitetsdeltagelse. Flere deltagere oplever i denne periode isolation. Med brug af hverdagsteknologier finder flere deltagere supplement og/eller erstatning for de umedierede sociale relationer. Eksempelvis ved medierede relationer, såsom telefoni, sms, e-mail, skype og facebook, samt google søgninger, kortspil og anden underholdning.
Flere deltagere intensiverer således relationen til disse hverdagsteknologier efter stroke, grundet de ændrede muligheder for umedierede sociale relationer. Især relationen til mobiltelefonen ses intensiveret efter stroke. Med mobiltelefonen tæt på kroppen, såvel inde- som udedøre, giver deltagerne desuden udtryk for en oplevelse af tryghed, idet de kan tilkalde hjælp hvis der skulle ske dem noget.
Trods en intensiveret relation til hverdagsteknologierne efter stroke, efterlyser flere deltagere kendskab til bedre udnyttelse af hverdagsteknologiers muligheder, samt hvorledes nedbrud og opdateringer skal håndteres. Mangel på denne viden giver frustration med opgivenhed til følge, og dermed risiko for større isolation. Deltagerne efterlyser desuden mulighed for netværksdannelse med andre stroke borgere, bedre information under rehabiliteringsforløbet, bedre kendskab til hverdagsteknologiernes muligheder, samt bedre støtte når den kommunale træning ophører. Specialet konkluderer afslutningsvist, at inddragelsen af hverdagsteknologier og undervisning i brugen af disse, kan bidrage positivt og supplere det eksisterende rehabiliteringstilbud. Eksempelvis kan inddragelsen af virtuelle løsninger, brugen af sociale medier og udviklingen af relevante apps imødekomme nogle af de ønsker deltagerne angiver.
Indeværende speciale tager afsæt i et mindre delprojekt. Fokus i specialet er at undersøge borgeres brug af hverdagsteknologier, herunder hvilke betydninger hverdagsteknologierne bliver tildelt 6-12 måneder post stroke. Jeg vælger en bredere definition af begrebet hverdagsteknologier med henblik på at tillade andre artefakter at fremtræde, end informations- og kommunikationsteknologier. I specialet er inkluderet 10 borgere post stroke, som er rekrutteret fra to mindre fynske kommuner. Empirien er genereret gennem både individuelle- og fokusgruppeinterview.
Tilgangen i specialet er Charmaz´ konstruktivistiske grounded theory, hvor de analytiske fremgangsmåder er: åben kodning, constant comparative method, fokuseret og teoretisk kodning, samt teoretisk sensitivitet. I konstruktivitisk grounded theory foregår datagenerering og analyse sideløbende. Den induktive tilgang til dataindsamling og dele af analysen, tillader en undersøgelse af det deltagerne siger og gør, lige såvel som det deltagerne ”tager for givet”. Således kan nye indsigter, end de forestillede, fremanalyseres. Da foreløbige kategorier var udviklede, valgte jeg at inddrage postfænomenologiske begreber til at forstå de relationer, der konstrueres mellem menneske og teknologi, herunder hvorledes disse transformeres efter stroke.
I specialets analyseafsnit fremlægges kernekategorien ”transformerede menneske-teknologi-relationer efter stroke”, samt 5 subkategorier: ”mobiltelefonen som tryghed”, ”computeren som social mediering og vidensartefakt”, ”teknologi der forstyrrer”, bilen som betydningsfuld teknologi” og ”teknologiers potentielle bidrag til rehabiliteringsprocessen”.
I specialets opsamlings- og diskussionsafsnit, opsamles på den den anvendte tilgang, herunder metodologi, samplingen, hverdagsteknologibegrebet og specialets kvalitetskriterier. Afslutningsvist diskuteres inddragelsen af postfænomenologien i analysen, samt alternative teoriers potentielle bidrag til specialet.
Specialet konkluderer at borgere, som bor i provinsområder, transformerer deres relation til hverdagsteknologier efter stroke. Dette skyldes dels deres deficits, som begrænser deres aktivitesdeltagelse, dels en periode med sygemelding, hvor face-to-face-relationerne er begrænsede og dels perioder med kørselsforbud, som ligeledes begrænser aktivitetsdeltagelse. Flere deltagere oplever i denne periode isolation. Med brug af hverdagsteknologier finder flere deltagere supplement og/eller erstatning for de umedierede sociale relationer. Eksempelvis ved medierede relationer, såsom telefoni, sms, e-mail, skype og facebook, samt google søgninger, kortspil og anden underholdning.
Flere deltagere intensiverer således relationen til disse hverdagsteknologier efter stroke, grundet de ændrede muligheder for umedierede sociale relationer. Især relationen til mobiltelefonen ses intensiveret efter stroke. Med mobiltelefonen tæt på kroppen, såvel inde- som udedøre, giver deltagerne desuden udtryk for en oplevelse af tryghed, idet de kan tilkalde hjælp hvis der skulle ske dem noget.
Trods en intensiveret relation til hverdagsteknologierne efter stroke, efterlyser flere deltagere kendskab til bedre udnyttelse af hverdagsteknologiers muligheder, samt hvorledes nedbrud og opdateringer skal håndteres. Mangel på denne viden giver frustration med opgivenhed til følge, og dermed risiko for større isolation. Deltagerne efterlyser desuden mulighed for netværksdannelse med andre stroke borgere, bedre information under rehabiliteringsforløbet, bedre kendskab til hverdagsteknologiernes muligheder, samt bedre støtte når den kommunale træning ophører. Specialet konkluderer afslutningsvist, at inddragelsen af hverdagsteknologier og undervisning i brugen af disse, kan bidrage positivt og supplere det eksisterende rehabiliteringstilbud. Eksempelvis kan inddragelsen af virtuelle løsninger, brugen af sociale medier og udviklingen af relevante apps imødekomme nogle af de ønsker deltagerne angiver.
| Originalsprog | Dansk |
|---|---|
| Kvalifikation | Tom |
| Status | Udgivet - 2015 |