Abstract
De nordiske klasseværelser er – ligesom samfundene i det hele taget – blandt de mest digitaliserede i verden. Det betyder dog ikke, at nordiske elever af sig selv bliver gode til at læse tekster på skærm. Kataloget her rummer en række ideer til, hvordan man i undervisningen kan arbejde med at styrke den digitale læsning. Der indgår 16 ideer, der fokuserer på, hvordan eleverne helt konkret kan tage kontrol over deres computere og forholde sig nysgerrigt, undersøgende og kritisk til tekster i forskellige fag.
De 16 ideer i kataloget er beskrevet af danske, svenske og norske lærere og forskere på baggrund af et toårigt netværkssamarbejde om digital læsning (2023-2025). Netværkssamarbejdet er støttet af Nordplus Horizontal-rogrammet, som har gjort det muligt at mødes om at drøfte, hvad der udfordrer elever, når de skal læse digitale tekster i fagene, og hvad man kan gøre for at hjælpe dem godt på vej. At idekataloget er samproduceret af lærere og forskere betyder, at ideerne både trækker på praksisviden om, hvad der udfordrer eleverne – og deres lærere – i den daglige undervisning, og på forskningsbaseret viden om såvel læseforståelse ved læsning på skærm som elevers læsepraksisser med tekster på skærm. Netværket har for eksempel drøftet lærererfaringer, der peger på, at vi italesætter elever som digitale indfødte, men alligevel viser det sig nogle gange, at de mangler viden om basale arbejdsrutiner ved computeren, samt hvad det er ved de digitale tekster, der kræver særlig opmærksomhed fra læserens side. Det har stået klart, at eleverne har brug for, at læreren gør en aktiv indsats og underviser direkte i bl.a. navigation og kritisk læsning.
Baggrund
Helt grundlæggende er læsning læsning. Det er de samme kompetencer, man som læser behøver og gør brug af, hvad enten man læser en tekst på papir eller skærm. Dette gælder også for elever i skolen, der skal tilegne sig og udvikle læsekompetence. Men skærm og bog skaber forskellige vilkår for læsning. Digital læsning stiller større krav til læserne/eleverne end analog læsning. Det skyldes bl.a., at digitale tekster er sværere at navigere i, og at de inviterer til skimming og browsing snarere end til dybdelæsning. Studier, der har samlet eksisterende undersøgelser af digital læsning, viser, at elevers læseforståelse udfordres, når de læser på skærm i højere grad, end når de læser analoge tekster (Delgado, 2018).
Desuden viser den seneste og nyligt udgivne ICILS-rapport, der undersøger elevers digitale kompetencer i en række lande, at mange nordiske elever har utilstrækkelige kompetencer, hvad angår det at læse kritisk online
(Bundsgaard et al., 2024).
Digitale tekster vil typisk være langt mere multimodale end analoge tekster, bl.a. fordi de kan rumme lyd- og videoelementer og animerede sekvenser. Disse ekstra muligheder kan hjælpe til at udvide forklaringer på svært forståeligt fagligt stof og give flere elever deltagelsesmuligheder. Samtidig giver de digitale tekster mulighed for at integrere læse- og skriveteknologier, hvilket betyder, at dyslektikere får bedre betingelser for at indgå aktivt i undervisningen. Tilsammen taler det for at tænde for skærmen i undervisningen – ikke hele tiden – men når man vurderer, at det er hensigtsmæssigt, og samtidig sætte aktivt ind med læseundervisning, der modvirker læsepraksisser præget af afbrydelser og overfladiskhed. I idekataloget lægger vi op til læseundervisning, der fokuserer på elevernes aktive, dialogiske arbejde med fagbegreber og tekstforståelse.
Ideerne retter sig især mod to faser i læsningen: dels mod arbejdet i førlæsefasen og dels mod det fælles, dialogiske arbejde under læsningen. Det gør de, fordi vi ved, at netop disse faser er afgørende for elevernes muligheder for at forstå fagenes tekster, når de selv skal læse.
Temaer
Mange af ideerne i kataloget er relevante for arbejdet i flere fag og på flere klassetrin.
De 16 ideer er organiseret i tre temaer:
Tag magten over din pc!
Navigation og søgning
Forståelsesorienteret læsning
| Originalsprog | Dansk |
|---|
| Forlag | Nationalt Videncenter for Læsning |
|---|---|
| Antal sider | 48 |
| ISBN (Trykt) | 978-87-993553-5-8 |
| ISBN (Elektronisk) | 978-87-993553-4-1 |
| Status | Udgivet - 16 jun. 2025 |
Aktiviteter
- 2 Medlem af internationalt netværk
-
Nordplus Horizontal: Digital læsning (Begivenhed)
Carlsen, D. (Medlem), Hansen, J. J. (Medlem), Flint, A. (Medlem), Lerche, A. S. V. (Medlem), Bremholm, J. (Tovholder), Reusch, C. F. (Tovholder), Frønes, T. (Medlem), Weyergang, C. (Medlem), Stein, E. (Medlem), Lilleaas, L. M. (Medlem), Rasmusson, M. (Medlem), Engblom, C. (Medlem), Ivarsson, K. (Medlem) & Bergquist, G. (Medlem)
1 aug. 2023 → 31 jul. 2025Aktivitet: Medlemsskab - typer › Medlem af internationalt netværk
-
Nordplus Horizontal: Digital læsning (Begivenhed)
Reusch, C. F. (Tovholder), Bremholm, J. (Tovholder), Carlsen, D. (Medlem), Hansen, J. J. (Medlem), Flint, A. (Medlem), Lerche, A. S. V. (Medlem), Rasmusson, M. (Medlem), Engblom, C. (Medlem), Bergquist, G. (Medlem), Ivarsson, K. (Medlem), Frønes, T. S. (Medlem), Weyergang, C. (Medlem), Stein, E. (Medlem), Lilleaas, L. M. (Medlem) & Pihl, J. (Medlem)
1 aug. 2023 → 31 jul. 2025Aktivitet: Medlemsskab - typer › Medlem af internationalt netværk
Citationsformater
- APA
- Author
- BIBTEX
- Harvard
- Standard
- RIS
- Vancouver