Brugsvandsinstallationer og Legionella: Delrapport 1: Lokale influensparametre for Legionella i brugsvandsinstallationer: - Influens fra temperatur, strømningsforhold, vandtryk, vandkvalitet mv.

EUDP-projektet J. nr. 64020-1099 ”Legionellasikring af energieffektivisering for installationer og forsyning”, der vedrører legionellasikring for brugsvandsinstallationer, omfatter bl.a. tre udredningsrapporter del 1 – 3.
Delrapport 1 omfatter en generel introduktion til projektet og dets rapportering samt en udredning vedr. de forskningsmæssige undersøgelser og resultater, som er blevet gennemført med henblik på at opnå større indsigt i og forståelse for tilstedeværelsen af Legionella i brugsvandsinstallationen.
Del 1 skal ses i sammenhæng med del 2, der dækker den geografisk fordelte incidens og dens mulige årsager, og del 3, der vedrører myndighedskrav og F&U-undersøgelser vedr. brugsvandsinstallationer, Legionella og energiforhold.
På baggrund af del 1-udredningen er projektgruppen kommet frem til følgende konklusioner:
• Den mest udbredte og for mennesker farligste legionellaart ifm. brugsvandsinstallationer er Legionella pneumophila. Da den vurderes at være årsag til over 90 % af de danske tilfælde af legionærsygdom (legionellapneumoni), har den i det videre arbejde fået hovedfokus.
• Legionella vokser i især i brugsvandssystemets biofilmlag, hvor den ligger forholdsvis godt beskyttet.
• Der findes flere forskellige metoder til bestemmelse af Legionella i vandprøver, men de har typisk en svartid på flere dage. Arbejdet med in-line-metoder, dvs. hvor man via lab-on-a-chip måler Legionella direkte i rør, beholdere mv. og med hurtig respons, synes aktuelt at være gået noget i stå.
• Der er stor enighed om, at Legionella pneumophila udvikler sig ved temperaturer over 20 °C og under 50 °C. Derimod er der bl.a. pga. biofilmdannelse betydelig usikkerhed, når det gælder de temperaturer, der skal til for at reducere Legionella – og hvor lang tid temperaturerne skal være til stede. Dette spiller ind ved de såkaldte temperaturgymnastik-programmer, som ofte benyttes i praksis.
• Hvis vandtemperaturer for hele installationen er på 50 °C og derover, peger målinger på, at installationen normalt vil kunne holde sig inden for en anbefaling på maks. 1000 CFU/L. Ved en vandtemperatur på 55 °C og derover er sandsynligheden for dyrkbare Legionella meget lille.
• Kan brugsvandstemperaturen ikke generelt holdes på ovennævnte mindsteværdier, må der ske en kompensering og en desinfektion, som tager højde for biofilmdannelsen. Her vurderes den simuleringsmodel, som Gents Universitet arbejder med, som et af de mest interessante værktøjer ifm. konkret vurdering af temperatur- og strømningsforhold.
• De nyeste udredte sammenhænge mellem temperatur og Legionella peger på, at specielt temperaturkravene ved temperaturgymnastik må øges, så der tages hensyn til biofilm.
• For at opnå desinfektion af Legionella kræves en temperatur på 65 – 70 °C eller mere. Dette er udfordrende pga. mulig skoldning ved åbning af tapsted, men yderligere er det i Danmark særdeles uheldigt for rørenes renholdelse pga. det høje kalkindhold i vandet.
• Der findes flere alternativer til temperaturdesinfektion, bl.a. tilsætning af biocid. Her er der pga. projektets sigte især fokus på anvendelse af hypoklorsyre, som ikke tidligere har været anvendt i så stor udstrækning, men som de seneste år har fået betydeligt mere fokus pga. dets
umiddelbart mindre miljøbelastning.
• Også strømningsforholdene betyder meget for legionelladannelse, og naturligvis er døde ender en særlig udfordring, men dokumentation for hvilken vandhastighed og udskiftning, der skal til, er yderst sparsomt belyst via laboratorietest og ofte med lidt modstridende resultater.
• For både temperaturdesinfektion og desinfektion med biocid peges der generelt på, at det er vigtigt at kunne dokumentere effekten helt ud til tapstedet.
Projektgruppen vurderer, at det fundamentale dokumentationsgrundlag for fastlæggelse af influensparametrene, deres sammenhæng og deres usikkerhed generelt er svagt med henblik på at kunne udnytte det i en egentlig statistisk baseret risikovurdering.