Brugsvandsinstallationer og Legionella : Delrapport 3: Myndighedskrav og undersøgelser vedr. brugsvandsinstallationers legionella- og energiforhold: - Nationale, europæiske og internationale påvirkninger samt samlet vurdering og konklusion for del 1 - 3

EUDP-projektet J. nr. 64020-1099 ”Legionellasikring af energieffektivisering for installationer og forsyning”, der vedrører legionellasikring for brugsvandsinstallationer, omfatter bl.a. tre udredningsrapporter del 1 – 3.
Del 1 og 2 bygger på de mere forskningsmæssige resultater vedr. influensparametre for Legionellaog dækker den geografiske research, herunder med konstatering af en forholdsvis høj og stigende
dansk incidens af legionærsygdom samt en geografisk skæv fordeling.
Del 3 omfatter en udredning af dels danske og udenlandske myndighedskrav, vejledninger mv., dels projekter og undersøgelser vedr. Legionella og brugsvandsinstallationer, herunder med belysning af
den udfordring, som legionellasikring er for energibesparelser, klima, miljø og økonomi.
Afsluttende vurderes konsekvenserne af resultaterne fra del 1 – 3 for det videre arbejde. Der er i sammenhæng med dette præciseret nogle begreber vedr. temperatur-/biocidbehandling og strømningsmæssige forhold, herunder ”døde ender”.
På baggrund af udredningen for del 3 har projektgruppen konkluderet følgende:
• Legionellasikring i Danmark og udlandet sker primært gennem anvendelse af en passende temperatur for brugsvandet, men dette er særdeles udfordrende ift. den aktuelle energi- og klimakrise. Dette skyldes, at temperaturkravet grundet Legionella er mindst 50 °C, hvor det
komfortmæssige behov er ca. 45 °C, hvilket bevirker et stort ekstra energiforbrug grundet varmetab. Denne udfordring får stigende betydning specielt pga. øget interesse for fjernvarme og varmepumper baseret på vedvarende energi, hvor anvendelse af lavtemperatur er centralt. Der savnes en egentlig analyse af meromkostningerne/besparelsespotentialet relateret til Legionella, men af tidligere undersøgelser fremgår et samlet ikke nyttiggjort tab fra brugsvandssystemer på 20 PJ/år grundet temperatur og dårlig isolering. I offentliggjorte artikler er samtidig skønnet et samlet ekstra energiforbrug i Danmark fra ineffektive brugsvandsinstallationer svarende til en udgift på op imod 6 mia. kr. årligt.
• Der er betydelige forskelle i de afledte Legionella temperaturkrav til brugsvandsinstallationer i de forskellige lande på trods af flere koordineringstiltag. De nuværende danske myndighedskrav for temperaturer på 50 °C ved tapstedet og 55 °C i opvarmningsdelen ligger i underkanten
sammenlignet med andre landes temperaturkrav, men vurderes af projektgruppen acceptable.
• Den største danske udfordring vurderes at være, at kravene ofte ikke efterleves i praksis, hvilket gælder både nyere og ældre anlæg. Dette kan for de mindre anlægs vedkommende bero på en misforståelse, idet man tidligere havde den opfattelse (bl.a. ud fra forskellige tyske anvisninger), at små anlæg ikke var så kritiske som større anlæg. Manglende overholdelse af
temperaturkravene for ældre anlæg skyldes ofte, at anlægget ikke er korrekt indreguleret, eller ikke udstyret med cirkulationsventiler, der kan sikre korrekt temperatur i den samlede cirkulationskreds.
• De nuværende danske krav, som er fastlagt gennem BR (Bygningsreglementet) og Rørcenteranvisningerne, medtager til dels de fælles europæiske standarder, der findes på området. Det danske krav om maks. 65 °C afviger dog, da det er indføjet af hensyn til det høje kalkindhold i det danske grundvand, ligesom korrosion kan spille ind. Den europæiske vejledning CEN TR 13655 indgår og anvendes også, men både den og andre standarder baserer deres krav til koblingsledninger på erfaring, og ikke på en bagved liggende dokumentation.
• Kompensering af temperaturvariationer, dvs. hvor lidt for lave temperaturer modsvares af forhøjede temperaturer over et passende tidsrum (temperaturgymnastik), er i de fleste tilfælde baseret på ældre standarder og vejledninger og uden tilstrækkelig hensyntagen til biofilmens betydning. Det kan være vanskeligt at bekæmpe Legionella, når den er en del af biofilmen og/eller i amøber, mens bakterier i vandfasen (planktoniske) lettere kan skylles ud/bekæmpes med biocid eller gennem temperaturbehandling. Der er dog ikke fundet entydigt grundlag for fastlæggelse af disse sammenhænge. På Universitetet i Gent har man arbejdet med termisk/hydrauliske simuleringsmodeller i bestræbelserne på at finde optimale løsninger i samspillet mellem legionellasikring og energieffektivisering. Eventuelt kan disse modeller på sigt medvirke til at finde en klar sammenhæng.
• Desinfektion gennem forhøjet temperatur har ofte været anvendt som en forebyggende handling ved anvendelse af 60 - 65 °C for selve varmeanlægget, men dels har det ikke dækket tapstederne, dels har temperaturerne været for lave, da nyere undersøgelser peger på 70 °C
som nødvendig for sikring mod biofilm. Så høj en temperatur er dog som nævnt uheldig i Danmark, da den kan bevirke skadelig tilkalkning og korrodering; endvidere kan cyklisk drift med høje temperaturer i uheldige tilfælde føre til termotolerante Legionella.
• Med baggrund i udfordringerne vedr. legionellasikring via temperaturen, og den samtidige fokus på energi og klima, er der stigende dansk og udenlandsk opmærksomhed på supplerende at anvende biocid, ultraviolet lys (UV), ozon, mikrofiltre m.m. mod Legionella, Det fremgår dog ikke eksplicit af myndighedsvejledningerne, herunder de danske, men i flere
vejledninger nævnes vigtigheden af, at metoderne gennem risikovurdering, test eller andet dokumenterer robusthed og sikkerhed og virker helt ud til det fjerneste tapsted. Det vil derfor være nyttigt med en vis myndighedsmæssig præcisering af krav til en sådan dokumentation.
• Det nye EU-drikkevandsdirektiv, der bl.a. er baseret på input fra WHO, anfører krav om øget legionellasikring og gennemførelse af risikovurderinger. Gennem direktivets implementering i de kommende år forventes dette at skærpe kravene vedr. Legionella i brugsvandsinstallationer, herunder med henblik på at kunne vurdere såvel nye som ældre installationer baseret på et så statistisk velfunderet grundlag som muligt.
Resultaterne af udredningsarbejdet i del 1 – 3 viste, at for at undgå Legionella er der især grundet biofilm ofte behov for højere temperaturer end tidligere erkendt og anvendt. Dette er uheldigt, da samtidig de energi- og klimamæssige udfordringer er blevet yderligere skærpede. Endvidere har det vist sig, at kendskabet til de forhold, som influerer på vækst- og reduktion af Legionella stadig er svagt funderet eller uafklaret, herunder fx samspillet med temperaturer og strømningsforhold.
Disse forhold øger behovet for såvel hensyntagen til biofilmen ved temperaturløsninger, som udvikling og nytænkning. Der pågår generelt forskellige teknologiske udviklingstiltag, især vedr. anvendelse af alternativer til temperaturbehandling, herunder biocidtilsætning, UV og filtre. Det
går dog forholdsvis langsomt, såvel udviklings som dokumentationsmæssigt, og eksempelvis afventes trods EU-tiltag stadig færdigudvikling af sensorer for måling af Legionella on-line i brugsvandsinstallationen.
Resultaterne fra udredningen del 1 – 3 er samlet vurderet og konkluderet i delrapportens afsnit 5. Dette har indgået, dels ved fastlæggelse af vurderingskriterier i projektets risikovurderingsværktøj, som er belyst i del 4, dels som input til de to produktløsninger baseret på hhv.
temperaturbehandling og anvendelse af biocid, som er belyst i del 5 og 6. Generelt har resultaterne af udredningen dokumenteret og styrket perspektiverne i disse tiltag.