Brugsvandsinstallationer og Legionella : Delrapport 4: Legionella-risikovurderinger og -ressourcekonsekvenser: - Værktøjer og forslag til forbedringer samt andre forbedringspotentialer

I fortsættelse af udredningsrapporterne del 1-3 dækker delrapport 4 udrednings- og udviklingsarbejdet vedr. legionella-risikovurderinger samt vedr. konsekvenserne for energiforbrug, klima, miljø og økonomi ved forskellige løsninger for bedre sikring mod Legionella. Rapporten afsluttes med en beskrivelse af de samlede forbedringspotentialer omfattende dels de i projektet gennemførte tiltag, dels andre forslag til forbedring.
Mht. risikovurderingerne blev bl.a. konstateret:
• Et stigende behov for risikovurderinger af brugsvandsinstallationer mht. Legionella bl.a. foranlediget af det nye EU drikkevandsdirektiv som vil bevirke myndighedsmæssige krav; samtidig er det af hensyn til udbredelsen vigtigt, at værktøjet skal kunne anvendes bredt uden et samtidigt stort ekspertisebehov
• En egentlig statistisk baseret risikovurdering er kraftigt udfordret af manglende datagrundlag vedr. de centrale influensparametre og deres betydning for legionellavækst/-reduktion, herunder temperaturens indflydelse, herudover er der i Danmark en geografiske variation i den
konstaterede incidens af legionærsygdom i størrelsesordenen en faktor 5, som pt. ikke kan forklares.
• Grundet et generelt stigende samfundsmæssigt behov for gennemførelse af risikovurderinger og analyser er der gennem en årrække er udviklet forskellige værktøjer for risikoanalyse hver med deres fordele og ulemper.
Som følge heraf blev det fundet mest hensigtsmæssigt og perspektivrigt at tage afsæt i FMEA (Failure Modes and Effects Analysis), som har en lang historik som risikovurderingsværktøj. Der er efterfølgende med afsæt i konklusionerne fra del 3, samt via brugerinput fra boligselskab,
fjernvarmeselskab og hospital, udviklet et værktøj understøttet af rating-skemaer for de centrale influensparametre, samt med mulig hensyntagen til supplerende temperatur- og biocidbehandling. Værktøjet, kaldet LegionnellaRisk, er i en pilotudgave blevet afprøvet på 5 ejendomme hos KAB. Det skal afsluttende anføres, at det er væsentligt, at legionellasikringen dækker alle døde ender og at der tages højde for sjældent anvendte tapsteder, samt at der ikke i risikovurderingen er inddraget selve tapstedets effekt, herunder dets mulige grobund for lokal Legionella og spredning via
aerosoler, fx fra en bruser, bortset fra en vurdering af bruserens art.
Mht. konsekvenserne for energiforbrug, klima, miljø og økonomi ved forskellige løsninger for bedre sikring mod Legionella blev bl.a. konstateret:
• De nødvendige højere temperaturer for brugsvandsinstallationen, end hvad komfortbehovene kræver, har en betydelig pris i form af øget energiforbrug, øget klima- og miljøbelastning samt økonomisk, hvilket kraftigt udfordrer de samfundsmæssige energi- og klimaønsker.
• Der findes alternative løsninger til temperatursikring, herunder anvendelse af biocid fx det i projektet omhandlede hypoklorsyre (Neuthox), men her savnes bl.a. myndighedsanvisninger ang. dokumentationskrav og anvendelse.
Det konkluderes samtidig, at en objektiv vurdering af forskellige løsningers konsekvenser for energiforbrug, klima, miljø og økonomi mest hensigtsmæssigt må ske gennem det arbejde, der aktuelt pågår angående livscyklusanalyser (LCA), som myndighedsmæssigt skal være på plads senest
2029.
Der er i fortsættelse af de i projektet gennemførte tiltag omfattende et risikovurderingsværktøj og to produktløsninger) sidst i rapporten peget på andre potentielle forbedringstiltag mht. sikring mod Legionella i brugsvandsinstallationer og de afledte temperaturmæssige udfordringer. Dette sigter mod såvel tilpasning af myndighedskrav, anvisninger, vejledning og undervisning som nye værktøjer og udnyttelse af nye teknologier.