Building research literacy for science teaching: Teacher educators’ researcherly practices and modelling of these for student teachers

Baggrunden for artiklen er et symposium om forskningskompetence i relation til naturfagsundervisning på NFSUN-konferencen i 2024 (Stolpe et al., 2024). Symposiet omfattede forskning fra Danmark, Sverige og Norge og præsenterede data om både naturfagslærere og naturfagslæreruddannere.

De empiriske data, der diskuteres i artiklen, stammer fra den danske undersøgelse, som omfatter naturfagslæreruddannere (STE’er) i det nationale NAFA-initiativ (2022–2028). Initiativet er overordnet organiseret i professionelle læringsfællesskaber (PLF’er), der arbejder med at udvikle naturfagslæreruddannelsen gennem gentagne cyklusser af professionel undersøgelse og udforskning (professional inquiry) (Boyd & White, 2017).

Aalbergsjø et al. (2023) peger på en voksende international opmærksomhed på, at læreruddannelse bør være forskningsbaseret, samt på behovet for mere viden om naturfagslæreruddannere og deres rolle. Formålet med de empiriske analyser er at bidrage til at udfylde denne videnskløft med fokus på naturfagslæreruddannernes forskningsorienterede praksisser og dispositioner (researcherly practices and dispositions) (Tack & Vanderlinde, 2019). Mere specifikt diskuteres udviklingen i løbet af de første år af NAFA-initiativet.

Der findes imidlertid kun begrænset tidligere forskning i naturfagslæreruddanneres forskningskompetence. Da de danske naturfagslæreruddannere samtidig udgør en sammensat gruppe, blandt andet hvad angår uddannelsesmæssig baggrund – hvor mere end en tredjedel, som uddybet nedenfor, har en baggrund som naturfagslærere (Nielsen, 2023) – inddrages forskning i naturfagslærere og deres forskningskompetence også i artiklens baggrundsafsnit.

Et yderligere argument for at inddrage tidligere forskning i læreres forskningskompetence er artiklens ambition om at diskutere bredere implikationer vedrørende karakteren af forskningskompetence i relation til naturfagsundervisning.