Cykelsport og askese: en analyse af cykelrytteres livspraksis.

Typisk ser man sport som et barn af det moderne samfund. Cykelsporten er i den henseende eksemplarisk, idet den fødes med opfindelsen af en maskine, mens rytteren har en mekanisk kropsopfattelse og gerne gør brug af diverse hjælpemidler. Modernitetsbilledet er imidlertid ikke en fyldestgørende forklaringsramme, hvis man vil forstå cykelrytterens særegne livspraksis.

I stedet drager afhandlingen en række paralleller til kristen askese. For såvel den kristne asket som cykelrytteren gælder en passioneret livsindstilling, hvor selvkontrol, dedikation og selvdisciplin går hånd i hånd med håndhævelsen af en konsekvent metodisk og systematisk livspraksis, hvis mekaniske præg former krop og sind. Set i det lys fremstår cykelrytternes mekaniske kropsopfattelse som andet og mere end et sind- og kropsbillede på det moderne samfund.

Afhandlingen baserer sig på kvalitative interviews med 42 cykelryttere og fokuserer på centrale livsområder såsom forholdet til koner og kærester, uddannelse, kost, træning, selvdisciplin, vægtpineri, afsavn, ekstremer, konkurrence og smerte.