CYPERN OG TYRKISK ENERGIPOLITIK: Kan behovet for gas overvinde sikkerhed og identitet?

Igennem fire årtier har den delte østat Cypern påvirket Tyrkiets forhold til samarbejdspartnere i EU og NATO. Hvor der hidtil har eksisteret en stærk modstand i Tyrkiet mod ’tabet’ af Cypern, kunne der igennem 2016 og første halvdel af 2017 registreres en interesse fra tyrkisk side i forhold til at nå en løsning. Interessen er her ikke mindst motiveret af de tiltag, der foregår i tyrkisk regi, på at etablere Tyrkiet som et transitland for energi, hvor perspektiverne omkring at kunne lede naturgas fra Israel gennem græsk-cypriotisk farvand, samt udforskning af mulige undersøiske cypriotiske gasreserver, skabte momentum for en mulig løsning. Det er ikke første gang, der har været åbninger på vej i Cypern-spørgsmålet, men de seneste forhandlinger blev opfattet som den hidtil bedste mulighed siden 2004.
Rapporten vil se på incitamenterne fra tyrkisk side i forhold til at opnå en løsning i Cypern-spørgsmålet og analysere, hvordan spørgsmålet bliver fortolket i Ankara. Rapporten vil vurdere, hvad det aktuelle forhold mellem Tyrkiet og EU betyder for Cypern-spørgsmålet, herunder også hvilke muligheder EU har for at agere. Analysen tager afsæt i begrebet om ontologisk sikkerhed, og den betydning den tyrkiske side lægger i garantier for sikkerhed. Det er rapportens hovedpointe, at EU kan re-engagere Tyrkiet i Cypern-spørgsmålet ad energidiplomatiske veje ved at artikulere løsningsforslag, som flugter med AKP-regeringens pragmatiske og transaktionelle Europapolitik.