Abstract
Resumé
Inspireret af Foucaults diskursanalytiske tænkning bliver der konstrueret et analyseredskab til at besvare spørgsmålet: Hvordan italesættes døden og pleje af døende plejehjemsbeboere i dette årtusinde? Empirien, der danner baggrund for analysen, er bl.a. rapporter, fagblads- og avisartikler. Analysen tager afsæt i fem diskursive formationer; en medicinsk/psykologisk diskurs, en religiøs diskurs, en omsorgsdiskurs, en kritisk samfundsmæssig diskurs og en politisk/økonomisk diskurs. Analysen viser, at døden på plejehjem italesættes som uværdig fra alle positioner. Dette former en moddiskurs til den politiske/økonomiske diskurs. Med udgangspunkt i hospicefilosofien og dens religiøse diskurs udgør døende, pårørende og personalet den treenighed, der i fællesskab skal sikre en god død. Jeg finder, at personalet i plejen af døende har forladt den oprindelige religiøse diskurs og ladet den instrumentaliseres ind i den medicinske diskurs. Med udgangspunkt i personalet medicinske/religiøse diskurs er forestillingen, at ældres død skal være hjemlig, smuk, fri for smerter og planlagt.
Diskussionen er en kritisk diskussion af metode. Perspektiveringen peger på behovet for yderligere forskning om døden på plejehjem i praksis.
Inspireret af Foucaults diskursanalytiske tænkning bliver der konstrueret et analyseredskab til at besvare spørgsmålet: Hvordan italesættes døden og pleje af døende plejehjemsbeboere i dette årtusinde? Empirien, der danner baggrund for analysen, er bl.a. rapporter, fagblads- og avisartikler. Analysen tager afsæt i fem diskursive formationer; en medicinsk/psykologisk diskurs, en religiøs diskurs, en omsorgsdiskurs, en kritisk samfundsmæssig diskurs og en politisk/økonomisk diskurs. Analysen viser, at døden på plejehjem italesættes som uværdig fra alle positioner. Dette former en moddiskurs til den politiske/økonomiske diskurs. Med udgangspunkt i hospicefilosofien og dens religiøse diskurs udgør døende, pårørende og personalet den treenighed, der i fællesskab skal sikre en god død. Jeg finder, at personalet i plejen af døende har forladt den oprindelige religiøse diskurs og ladet den instrumentaliseres ind i den medicinske diskurs. Med udgangspunkt i personalet medicinske/religiøse diskurs er forestillingen, at ældres død skal være hjemlig, smuk, fri for smerter og planlagt.
Diskussionen er en kritisk diskussion af metode. Perspektiveringen peger på behovet for yderligere forskning om døden på plejehjem i praksis.
| Originalsprog | Dansk |
|---|---|
| Udgivelsessted | Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet |
| ISBN'er, elektronisk | 978-87-92552-09-9 |
| Status | Udgivet - 2009 |
Emneord
- Diskursanalyse
- Døden
- Foucault
- Plejehjem
- døende
- sygepleje