De Unges Stemme - Udsyn fra en anden virkelighed

At høre til i et samfund, at kunne indgå i sociale relationer og i sociale processer, at have den nødvendige viden og dannelse, der gør én i stand til at deltage i et demokrati, at kunne fungere i institutionslivet, at gennemføre en uddannelse, at kunne forstå, tyde og mestre de formelle og uformelle koder, der konstituerer det sociale liv, at kunne få venner, at kunne stifte familie, at bo og leve, er alt sammen grundlæggende muligheder for individet og for fællesskabet. De fleste af os kan håndtere og forfølge disse muligheder Men ikke alle er helt så heldige. Det moderne samfund har – på trods af, at de socioøkonomiske vilkår og mere generelle velfærdsbetingelser er øget betragteligt i løbet af det sidste århundrede – ikke fået elimineret en række marginaliserings- og udstødelsesmekanismer, som betyder, at (for) mange mennesker i vores samfund lever uden hensigtsmæssig adgang til de arenaer, institutioner og livssammenhænge, der betragtes som inkluderende, socialiserende og udviklende for individet. Nogle af disse mennesker er unge - udsatte og marginaliserede unge. Marginaliserede på en sådan måde, at de udstødes samfundets midte mod randen af samfundet, og de har dermed ikke mulighed for at deltage fuldt ud i forskellige samfundsmæssige aktiviteter og fællesskaber. Konsekvenserne for de udsatte unge er som oftest et isoleret liv, svære sociale vanskeligheder, psykiske lidelser og kriminalitet.

Formålet med dette afhandlingsarbejde har været at undersøge, hvordan arbejdet med demokratiske dannelses- og læringsprocesser blandt udsatte unge kan bidrage til deres aktive og positive deltagelse i det lokale hverdags- institutions- og bysocialeliv og dermed i demokratiske processer og i samfundet som sådant. For dermed at undersøge muligheden for de unges deltagelse som ikke-marginaliserede borgere. Undersøgelsestilgangen har været kritisk utopisk aktionsforskning og empirien indsamledes ved udformning af og deltagelse i et eksperiment herunder facilitering af en række værksteder. Denne afhandling er således skrevet på bagrund af et længerevarende aktionsaktionsforskningsforløb kaldet De Unges Stemme. Hver mandag i næsten to år mødtes jeg med en gruppe af udsatte unge. Sammen udviklede vi kritikker, utopier og udførte en række handlinger og udviklede konkrete projekter i forhold til temaet: Det gode ungdomsliv - når vi helt selv bestemmer.

Ud fra dette arbejde udfoldes afhandlingens disponering. Først redegøres der
historisk for det sociale arbejde med udsatte børn og unge. Dernæst gives kritiske indspil til en opfattelse, der synes at være dominerende på feltet, nemlig at udsatte børn og unge i sig selv udgør sociale problemer. Herefter tegnes konturerne til en anden måde at opfatte og arbejde med de unge på og der illustreres, diskuteres og udvikles en række metateoretiske, teoretiske og metodiske begrebsliggørelser i en aktionsforskningsmæssig kontekst. I analysen sættes der fokus på de unges stemme. Her fremskrives en række analytiske kategorier, der dels fokuserer på, hvad de unge oplever som barrierer i forhold til udfoldelsen af et godt ungdomsliv, dels forholder sig til spørgsmålene om de unges bud på nye sammenspilsmuligheder for og med forhold som byrum, institutioner, hverdagsliv, lokalmiljø og mennesker, samtidig med, at analysen forholder sig til disse bud som alternativer, der åbner nye samfundsmæssige mulighedsrum og sociale orienteringer. Endvidere foretages der en analyse af, hvordan arbejdet i og med De Unges Stemme kan bidrage til en udvikling
af en aktionsforskningsmæssig praksis. De afsluttende konklusioner og perspektiver, peger på, at det er nødvendigt og hensigtsmæssigt at revurdere det samfundsmæssige opfattelse og håndtering af udsatte unge.