Mangfoldighed og ligestilling i dagtilbud: Omfang - Forståelser - Holdninger - Tilgange: grundlag for udvikling af en normkritisk og normkreativ evalueringskultur: delrapport 1

Rapporten "Mangfoldighed og ligestilling i dagtilbud" præsenterer en kvantitativ og en kvalitativ analyse af en spørgeskemaundersøgelse, der blev foretaget blandt dagtilbudsledere i januar og februar 2020. Formålet med undersøgelsen var at få viden om omfanget og indholdet af det pædagogiske arbejde med mangfoldighed og ligestilling i landets dagtilbud.

Spørgeskemaundersøgelsen har karakter af en repræsentativ undersøgelse og skal bruges som afsæt for et større intervenerende forskningsprojekt som undersøger, hvordan ligestilling og mangfoldighed kan indarbejdes i udviklingen af lokale evalueringskulturer ved hjælp af normkritiske og normkreative perspektiver?

Idet implementeringen af den styrkede pædagogiske læreplan fra 2018 aktuelt optager alle landets dagtilbud, har det været et særligt sigte at undersøge arbejdet med mangfoldighed og ligestilling i relation til de lokale evalueringskulturer, der skal udvikles i forbindelse med implementeringen af den styrkede pædagogiske læreplan. To af læringsmålene i den styrkede pædagogiske læreplan indebærer et fokus på mangfoldighed og ligestilling, men undersøgelsen peger overordnet på, at det pædagogiske arbejde med dette fokus ikke er særlig udbredt i landets dagtilbud. Dagtilbudsfeltet ser ikke ud til at have et selvstændigt fagområde og præcist fagsprog for mangfoldighed og ligestilling.

Arbejdet med mangfoldighed og ligestilling ”oversættes” og ”tolkes” i høj grad ind i andre pædagogiske fokusområder. Således er forståelsen af og holdningen til mangfoldighed og ligestilling præget af en demokratisk-egalitær og liberalistisk værdiorientering. Dette indebærer, at forskelle blandt børn, personale og forældre i nogle tilfælde usynliggøres og i andre tilfælde trækkes isoleret frem. Forskelle synes at blive enten usynliggjort eller fremhævet som en særlig ressource i det pædagogiske arbejde. På den ene side findes således en decideret modstand mod at trække forskelle frem, og på den anden side ses en tendens til at fremhæve nogle enkelte forskelskategorier så som etnicitet og køn, som kilde til udfordringer såvel som dannelse. Hvis denne praksis foregår tilfældigt og ureflekteret, kan konsekvensen være en normbevarende praksis med usynlig marginalisering og uligestilling af visse børn som følge.

En del institutioner ser dog ud til at være opmærksomme på at inddrage egne normer og værdier som genstand for evaluering, men med et upræcist sprog i bagagen. Få institutioner er i gang med at inddrage mangfoldighed og ligestilling som et fokus i opbygningen af en mere systematisk og lokal evalueringskultur.

Analysen peger på et behov for at beskæftige sig med, hvorfor og hvornår hvilke kategorier – og dermed forskelle - bliver betydningsfulde. Analysen viser et behov for at opdyrke et fagfelt og et fagsprog i praksis i dansk institutionspædagogik, der handler om at få blik for og udvide de normer, der eksisterer og har indflydelse på børnenes handle-, erfarings- og udviklingsrum. I øjeblikket er danske dagtilbud ved at udvikle lokale evalueringskulturer i forbindelse med implementeringen af den styrkede pædagogiske læreplan, men det ser ikke ud til at muligheden for at kvalificere arbejdet med mangfoldighed og ligestilling bliver udnyttet i den forbindelse.