Deltagelsesmuligheder i bevægelsesleg. Design based research-studie af leg i skolen

Nyere forskning har vist, at der er en sammenhæng mellem manglende legekompetencer og social marginalisering (Butler et al., 2016; Jørgensen & Skovbjerg, 2020; Koch & Lund, 2016). Denne præsentation handler om, hvordan pædagogisk tilrettelagte bevægelseslege kan skabe rammer for børns deltagelsesmuligheder i leg i skolen. Mere specifikt undersøges det, hvordan særlige karakteristika ved bevægelseslege fremmer og hæmmer inkluderende og ekskluderende dynamikker. Bevægelseslegenes karakteristika er bestemt ved hjælp af designprincipper (Barab & Squire, 2004) om tid, rum, materialitet og legestemninger (Karoff, 2013).
Teoretisk er oplægget inspireret af en sociologisk inklusionsforståelse, hvor inklusion forstås som en social praksis der består af både ekskluderende og inkluderende processer (Bjerre, 2019). Det vil sige, at alle lege forstås som sociale praksisser, hvor inklusion og eksklusion ikke er permanente positioner i grupper, men aspekter ved al interaktion der konstant forhandles. Den teoretiske legeforståelse er inspireret af barndomsstudier (Corsaro, 2002), leg som stemningspraksis (Karoff, 2013) og en forståelse af leg som en del af børns egenkultur (Mouritsen, 1996) samtidig med at leg forstået som ”fri leg” udfordres og søges nuanceret.
Præsentationen trækker på et omfattende empirisk materiale der er skabt gennem 1½ års design-based research (Barab & Squire, 2004) i forskningsprojektet Can I Join in? Legeinterventionerne er foregået på to skoler med deltagelse af ca. 25 pædagoger og 300 børn. Designs med bevægelseslege er blevet udviklet og observeret gennem korttidsetnografiske studier (Gulløv & Højlund, 2003; Pink & Morgan, 2013). Observationerne er fastholdt gennem brug af feltnoter (Emerson et al., 2011), fotos og filmmateriale (Knoblauch, 2005; Pink, 2015).
Præsentationen diskuterer, hvordan man kan designe for bevægelseslege med henblik på at fremme børns deltagelsesmuligheder. Arbejdet er desuden et led i en større ambition om at forstå, hvordan det er muligt at designe for leg og forskellige legetyper (Hughes, 2006) i pædagogiske rammer.
Litteratur
Barab, S., & Squire, K. (2004). Design-Based Research: Putting a Stake in the Ground. The Journal of the Learning Sciences, 13(1), 1–14.
Bjerre, J. (2019). Tilknytningens sociale spil: inklusion som mikrosociologisk fænomen. In K. E. Petersen & J. H. Hansen (Eds.), Inklusion og eksklusion. En grundbog. Hans Reitzels Forlag.
Butler, C. W., Duncombe, R., Mason, C., Sandford, R., Butler, C. W., Duncombe, R., Mason, C., & Sandford, R. (2016). Recruitments , engagements , and partitions : managing participation in play. 4937. https://doi.org/10.1080/21594937.2016.1147287
Corsaro, W. A. (2002). Barndommens sociologi. Gyldendal Uddannelse.
Emerson, R. M., Fretz, R. I., & Shaw, L. L. (2011). Writing Ethnographic Fieldnotes (2nd ed.). The University of Chicago Press.
Gulløv, E., & Højlund, S. (2003). Feltarbejde blandt børn : metodologi og etik i etnografisk børneforskning. Gyldendal.
Hughes, B. (2006). Play Types. The London Centre for Playwork Education and Training.
Jørgensen, H. H., & Skovbjerg, H. M. (2020). “Det gjorde sygt, sygt ondt.” Forskning i Pædagogers Profession Og Uddannelse, 4(2).
Karoff, H. S. (2013). Play practices and play moods. International Journal of Play, 2(2), 76–86. https://doi.org/10.1080/21594937.2013.805650
Knoblauch, H. (2005). Focused Ethnography. Forum: Qualitative Social Research, 6(3). https://doi.org/10.1017/CBO9781107415324.004
Koch, A. B., & Lund, J. H. (2016). Elevperspektiver på inklusion i skolen: “det er så vigtigt at blive spurgt!” Specialpædagogik, 36(2), 2–16.
Mouritsen, F. (1996). Legekultur. Essays om børnekultur, leg og fortælling. Odense Universitetsforlag.
Pink, S. (2015). Doing Sensory Ethnography. 2nd edition. SAGE.
Pink, S., & Morgan, J. (2013). Short-Term Ethnography: Intense Routes to Knowing. Symbolic Interaction, 36(3), 351–361. https://doi.org/10.1002/SYMB.66