Denne afhandling er en undersøgelse af grænserne mellem videnskab og ikke videnskab i Gruppen for Molekylær Mikrobiologisk Økologi på DTU. Afhandlingens grundlæggende præmisse er at standarder for videnskab ikke er universelt gyldige og ikke (kun) baserer sig på overensstemmelse med virkelig heden. Afhandlingen foreslår i stedet at videnskabelighed tager sig ud som en vedvarende og indviklet balanceakt: Hvor meget nyt der kan drages ind i forskningen uden at den bliver ugenkendelig som videnskab; og hvor traditionel kan forskningen tillade sig at være uden at blive opfattet som gammeldags, og dermed uvidenskabelig? Forholdet mellem tradition og innovation udgør således en grundlæggende videnskabelig spænding. Afhandlingen foreslår ”demarkationer” og ”grænseobjekter” som analytiske begreber til at begribe spændingsfeltet af samtidig marginalisering og brobygning som forskerne navigerer i. Afhandlingen undersøger demarkationer og grænse objekter i forbindelse med fire konkrete analytiske nedslagspunkter: to artikler om molekylær mikrobiologisk økologi; gruppens forskningskultur; klassifikationer af mikroorganismer; og visuelle repræsentationer af mikrobielle samfund. Afhandlingen tager teoretisk udgangspunkt i pragmatisme, aktør-netværk teori og feministiske videnskabsstudier. Desuden forholder afhandlingen sig til to store traditioner indenfor videnskabsstudier: paradigmatisk eller diskursivt orienterede makro-studier, og praksisorienterede mikro-studier. Afhandlingen forsøger at kombinere forcerne i disse to typer studier, og sigter efter at fremskrive et narrativt og diskursivt informeret praksisstudie.
- Æstetik, design og medier