Demokrati i skole, undervisning og oplæring

Forskning i demokrati er mindre etableret i Danmark end i Norge og Sverige (fx Nylund mfl., 2020; Stray & Sætra, 2007), selvom der ifølge formålet med VET står, at uddannelsen skal ”bidrage til at udvikle de uddannelsessøgendes interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund”. Derfor er der behov for forskning. Formålet er at bidrage med viden om, hvorledes der kan arbejdes i praksis både skole, undervisning og oplæring. Det vides, at danske unge på VET adskiller sig fra andre unge i forhold til demokratisk interesse og deltagelse. Imidlertid er historien for demokrati anderledes på VET end andre uddannelser ligesom politikken har et andet fokus. Da VET er en vekseluddannelse, er ansvaret for at opfylde formålet både skolens og oplæringens. Derfor spørges til policy, VET elevers erfaringer med demokrati samt forståelser for og arbejde med demokrati i skole og oplæringen. Desuden spørges til, hvorledes der didaktisk kan arbejdes med demokrati i VET.
Den teoretiske tilgang er Bernsteins teori om rekontekstualisering fra en politisk beslutning til didaktik samt betydningen af synlig og usynlig pædagogik (Chouliaraki & Bayer, 2021). Ligeledes anvendes Deweys (2005) forståelse af uddannelsesopgaven i lyset af demokrati. Endelig anvendes Illeris´ model for læring og arbejdsmønstre.

Dataindsamlingen har fundet sted foråret 2022 til efteråret 2023. Forskningen er indledt med dokumentanalyser af policy, og demokrati i de formelle papirer for VET. Sideløbende er foretaget interviews med 12 elever på en social- og sundhedsskole (Duch & Skov, 2023). Efterfølgende er tre skoleledere og tre repræsentanter fra oplæringen fordelt på forskellige geografiske lokalisationer interviewet (Duch, 2023). Afslutningsvis er gennemført et todelt aktionslæringsforløb med hhv. otte og fem undervisere på en social- og sundhedsskole med henblik på eksempler fra undervisning med et demokratisk perspektiv. I forløbet er anvendt observationer, logbøger fra underviser og interviews med fem undervisere og en leder.

Det demokratiske perspektiv er nyt på VET i Danmark med få politiske diskussioner herom. Nogle elever deltager i demokratiske aktiviteter og ser sig selv som deltagende fremadrettet. Andre elever forholder sig mere passivt, og der kan være behov for opmærksomhed på, de får positive erfaringer og lyst til deltagelse på skole, i undervisning og i oplæring. Oplæring og skole har en meget bred forståelse af arbejdet med demokrati, og elevdiversiteten bliver et opmærksomhedspunkt. Endelig er resultatet konkrete eksempler på, hvorledes undervisere i forskellige fag og med forskellige forståelser af demokrati arbejder didaktisk med elevers interesse for og deltagelse i demokrati.