Den demokratiske samtale i samfundsfagsundervisningen: En didaktisk analyse i et motivations- og medborgerskabsperspektiv

En del af formålet med gymnasieskolens samfundsfagsundervisning er at give eleverne lyst og evne til at forholde sig til og deltage i den demokratiske debat. Samfundsfagsundervisningen kan dermed ses som et centralt element i den demokratiske dannelse, der løbende udfordres og aktualiseres af blandt andet en hård debattone i medierne. Denne artikel undersøger, hvordan et samfundsfagligt undervisningsforløb kan bidrage til at styrke elevernes evne til og motivation for at deltage i den demokratiske samtale.

Da artiklens formål er at bidrage til udvikling af undervisning med hensyn til elevers demokratiske deltagelse, bygger artiklen på en didaktisk analyse af data fra forfatterens egen undervisningspraksis med henblik på at formulere anbefalinger til pædagogisk og didaktisk udvikling.

Artiklen fokuserer på faglig mundtlighed i den demokratiske samtale og opstiller en teoretisk ramme bestående af en medborgerskabsdidaktik kombineret med et motivationsteoretisk fokus på elevernes self-efficacy. Den teoretiske ramme danner afsæt for en præsentation af og argumentation for et samfundsfagligt undervisningsforløb med særligt fokus på aktionen Dagens Debat gennemført i en samfundsfaglig 1. g stx-klasse. Den efterfølgende analyse bygger på observationer og semistrukturerede elevinterviews for at opnå forståelse for, hvordan undervisningsforløbet kan styrke elevernes evne og motivation for mundtlig deltagelse i den demokratiske samtale. Analysen åbner for en refleksion over styrker og svagheder ved forløbet og muliggør slutteligt anbefalinger for didaktisk udvikling af samfundsfagsundervisningen med hensyn til demokratisk deltagelse.

Artiklen konkluderer, at samfundsfagsundervisningen gennem blandt andet undervisning i den demokratiske samtale kan styrke elevernes forudsætninger for at indgå dannet og fagligt kvalificeret i den demokratiske debat, og at aktionen Dagens Debat som en stilladseret demokratisk samtale kan træne og motivere eleverne til at deltage mundtligt. Særligt pardebatter med bundne holdninger og efterfølgende opsamlende klassedialog kan dels give tryghed og mestringsoplevelser, og dermed potentielt øget self-efficacy og motivation, dels muliggøre nuancering og faglige kvalificeringer af elevernes argumenter.

Artiklen anbefaler en høj lærerstyring med fokuseret faglig og emotionel støtte i form af blandt andet bundne holdninger i pardebatter. Artiklen anbefaler desuden fokus på samhørighed i klassen og plads til elevernes refleksion over egen deltagelse i den demokratiske samtale.