Abstract
Udgangspunktet for afhandlingen er at undersøge, hvordan unge udsatte
mennesker kan opnå personlig forandring ved hjælp af åndedrætstræning og
meditation. Afhandlingen indleder med at beskrive de unges liv i en
globalisering. Mange unge mennesker uden en social ansvarlig baggrund har
ikke lært at foretage sig nødvendige samfundsmæssige valg. På grund af
nederlag i hjem, skole, uddannelse og erhverv søger unge fællesskaber i
ligestillede miljøer svarende til egen negative forventningspraksis. Den unge
praktiserer en vanedannende negativ livsførelse, som eskalerer til yderligere
socialt forfald. Unge, der har levet i kriminalitet, misbrug og medmisbrug i lang
tid, vil ikke være i stand til at realisere sig positivt pga. en personlig indgroet
diskvalificerende forestilling. Afhandlingen forklarer, hvorledes negative
oplevelser forbliver spændinger i menneskers krop. Teorier af Maurice
Merleau-Ponty og Alexander Lowen belyser, hvordan sind og krop er
forbundet og Antonio Damasio's teori om menneskets bevidsthed
demonstrerer, at indsigt i følelser, tanker og bevægelser er nøgle til, at det
enkelte menneske opnår at handle aktivt frem for reaktivt. Afhandlingen
behandler begrebet bevidsthed som begreb for personlig sammenhæng af
kropslig tilstedeværelse og erkendelse. Bevidst kan udsatte unge forhindre
vanedannende impulsstyring og lære sig selv at rette intension ud mod verden
frem for aggression.
Grundlæggende er det afhandlingens tese, at gentagende negative oplevelser
lægger mønstret til impulsive overlevelsesstrategier. Sådanne stereotype
strategier styrer mennesker i ængstelse og forhindrer socialt udsatte i at flytte
fra et negativt miljø pga. behovet for samvær med ligestillede. Afhandlingen
beskriver, hvordan benægtelse af smerte forhindrer selvfølelse, og det er
denne kroniske tilstand af lukkethed, der danner impulsiv og aggressiv
adfærd. Afhandlingen konkluderer, at der for at udvikle selvrespekt behøves
selvindsigt. Stilhed i tanker og sind er nødvendige for ’at høre sin egen’
indsigt.
Afhandlingens sidste del forklarer, hvorfor meditation er en metode til
stilhed, der kan gøre det muligt for en udsat ung at erkende behovet for
forandring. Der redegøres for, hvordan åndedrætsøvelser medvirker til, at en
utålmodig og urolig person kan opnå fysisk ro til at komme ind i en mental
meditativ bevidsthed tilmed at opnå personlig frihed.
Meditation med kriminelle og udsatte unge er siden 2001 blevet praktiseret i
København af Jakob Lund. Forskning i denne praksis giver forståelse for,
hvorfor socialt udsatte mennesker ønsker sig at lære meditation.
Afhandlingen belyser, hvordan åndedrætsøvelser og meditation giver dem et
mentalt og kropsligt kick, der er bedre end et misbrug. Sociale udsatte
heriblandt unge med misbrug samt kriminelle opnår derved mening til at lære
sig: at være sit eget ansvar.
mennesker kan opnå personlig forandring ved hjælp af åndedrætstræning og
meditation. Afhandlingen indleder med at beskrive de unges liv i en
globalisering. Mange unge mennesker uden en social ansvarlig baggrund har
ikke lært at foretage sig nødvendige samfundsmæssige valg. På grund af
nederlag i hjem, skole, uddannelse og erhverv søger unge fællesskaber i
ligestillede miljøer svarende til egen negative forventningspraksis. Den unge
praktiserer en vanedannende negativ livsførelse, som eskalerer til yderligere
socialt forfald. Unge, der har levet i kriminalitet, misbrug og medmisbrug i lang
tid, vil ikke være i stand til at realisere sig positivt pga. en personlig indgroet
diskvalificerende forestilling. Afhandlingen forklarer, hvorledes negative
oplevelser forbliver spændinger i menneskers krop. Teorier af Maurice
Merleau-Ponty og Alexander Lowen belyser, hvordan sind og krop er
forbundet og Antonio Damasio's teori om menneskets bevidsthed
demonstrerer, at indsigt i følelser, tanker og bevægelser er nøgle til, at det
enkelte menneske opnår at handle aktivt frem for reaktivt. Afhandlingen
behandler begrebet bevidsthed som begreb for personlig sammenhæng af
kropslig tilstedeværelse og erkendelse. Bevidst kan udsatte unge forhindre
vanedannende impulsstyring og lære sig selv at rette intension ud mod verden
frem for aggression.
Grundlæggende er det afhandlingens tese, at gentagende negative oplevelser
lægger mønstret til impulsive overlevelsesstrategier. Sådanne stereotype
strategier styrer mennesker i ængstelse og forhindrer socialt udsatte i at flytte
fra et negativt miljø pga. behovet for samvær med ligestillede. Afhandlingen
beskriver, hvordan benægtelse af smerte forhindrer selvfølelse, og det er
denne kroniske tilstand af lukkethed, der danner impulsiv og aggressiv
adfærd. Afhandlingen konkluderer, at der for at udvikle selvrespekt behøves
selvindsigt. Stilhed i tanker og sind er nødvendige for ’at høre sin egen’
indsigt.
Afhandlingens sidste del forklarer, hvorfor meditation er en metode til
stilhed, der kan gøre det muligt for en udsat ung at erkende behovet for
forandring. Der redegøres for, hvordan åndedrætsøvelser medvirker til, at en
utålmodig og urolig person kan opnå fysisk ro til at komme ind i en mental
meditativ bevidsthed tilmed at opnå personlig frihed.
Meditation med kriminelle og udsatte unge er siden 2001 blevet praktiseret i
København af Jakob Lund. Forskning i denne praksis giver forståelse for,
hvorfor socialt udsatte mennesker ønsker sig at lære meditation.
Afhandlingen belyser, hvordan åndedrætsøvelser og meditation giver dem et
mentalt og kropsligt kick, der er bedre end et misbrug. Sociale udsatte
heriblandt unge med misbrug samt kriminelle opnår derved mening til at lære
sig: at være sit eget ansvar.
| Originalsprog | Dansk |
|---|---|
| Status | Udgivet - 2010 |