Den kommunikerende magt på sociale medier

Indenfor demokratiteorien har man traditionelt skelnet mellem den lovgivende, dømmende, udøvende og kontrollerende statsmagt. I takt med at den traditionelle fjerde statsmagt ikke længere har monopol på den offentlige samtale, er det blevet påtrængende at tilføje en femte statsmagt, som vi kan kalde den kommunikerende magt -- der særligt folder sig ud på sociale medier. Traditionelt har den kommunikative magt været tænkt som en magt, der stiller de officielle magthavere til ansvar. Med inspiration fra krisekommunikation vil vi umidlertid undersøge et mindre reaktivt aspekt ved denne magt, der ikke alene reagerer på de andre magthavere, men også selvstændigt kan byde ind med påtrængende dagsordener. Vi vil tage udgangspunkt i den retoriske arena teori (RAT) og ideen om multivokale arenaer, hvor et væld af stemmer taler til, med, mod, forbi og om hinanden, og undersøge hvilken sammenhæng der er mellem disse og den etablerede politiske proces. Spørgsmålet er, hvordan den kommunikerende magt udfolder sig og kommer til udtryk på sociale medier, og hvordan den spiller ind og påvirker samfundets øvrige magter. Får de markante stemmer i de retoriske arenaer lov til at påvirke de politiske processer? Eller er der nogle andre kommunikative dynamikker på spil? Med inspiration fra organisationskommunikation og ved hjælp af netnografisk metode vil vi analysere, hvornår og hvordan stemmer på sociale medier lykkes med at påvirke de politiske processer.