Den korsfæstede konge: Kristologi og discipelbillede i Markusevangeliets passionsfortælling

Bogen er udgivelse af doktordisputats (erhvervelse af den teologiske doktorgrad på Aarhus Universitet 1997). Afhandlingens hovedtese er, at Markusevangeliets passionsfortælling ikke som oftest antaget bygger på en førmarkinsk lidelsesberetning, men derimod er resultatet af forfatterens litterære og teologiske kreativitet, hvorfor passionsfortællingen også skal ses i nær sammenhæng med, hvad der i evangeliet går forud (evangeliets hovedfortælling). I afhandlingen er der fokus på kristologien, hvor Markus forkynder den korsfæstede Jesus som den sande konge, med hvem gudsriget bryder igennem. Endvidere er der fokus på discipelbilledet i passionsfortællingen, hvor der lægges vægt på disciplene som identifikationsfigurer, hvilket igen skal ses på baggrund af Markusevangeliets affattelsestidspunkt omkring år 70 som en tid præget af konflikter mellem kristne og jøder og mellem kristne og romermagt. Afhandlingen lægger endvidere op til at se Markusevangeliet i sammenhæng med menighedens dåbsoplæring, hvor passionsfortællingen udover at bearbejde konflikterfaringer i tiden også introducerer til kristenlivet som efterfølgelse af den korsfæstede med lidelse og død, men også med håb om opstandelse og participation i gudsriget, hvor den korsfæstede er den sande konge.