Den moralske forpligtelse i Godt Købmandskab

Dette kapitel argumenterer og diskuterer, at Godt Købmandskab indeholder en moralsk forpligtelse, som måske kan benægtes og forsøges at undviges, men den er altid til stede. Der vil belyses og argumenteres for, at man ikke kan tænke økonomi for sig og moralen for sig selv. Det er først, når de tænkes sammen, at man kan tale om Godt Købmandskab. Verden er altid i forandring, dens bevægelse fremtoner fra fortiden i nuet og sætter aftegn til fremtiden. Hvad mennesker gør nu og her, er i tråd med fortidens historier men altid i konstant bevægelse. Mennesket giver mening til sig selv, og til andre, og sammen skabes kulturen der indeholder udtryk og formuleringer for tænkning, handling og væren. I mange henseende er mennesket uvidende om den diskurs, vi genskaber og reproducerer fra fortiden. Godt Købmandskab er et gammelt begreb, der særligt danner rammer for menneskets livsverden. På mange måder fæster dette begreb sig fast i flere aspekter af menneskets liv. Begrebet i sig selv har tilknyttet flere forskellige meninger, men det traditionelle kendetegn må være, at tjene penge på handlen med andre mennesker. Hele det økonomiske system er bygget op om denne kendsgerning, såvel som hele mennesket liv, er centreret om at tjene penge. Godt Købmandskab viser sig dermed i flere aspekter af menneskets liv, alt fra forhandling om løn for ens tid, til nødvendige materielle goder, til de handlinger mellem virksomheder, som påvirker samfundet og verdens natur. Netop i handlingen i Godt Købmandskab, befinder den moralske forpligtelse sig.