Design og implementering af to virkemidler, der skal forbedre kvaliteten og øge status af undervisning ved universitetet

Baggrund Kvalitet i undervisningen har altid været på dagsordenen i de videregående uddannelser, men inden for de seneste årtier har et øget fokus på de studerendes læringsudbytte ændret perspektivet fra at det var den enkelte undervisers ansvar til at det er blevet et organisatorisk fokusområde (European Commission, 2013; Expert Committee, 2015; Hénard & Roseveare, 2012). Et centralt opmærksomhedspunkt i disse rapporter er den relativt lave status undervisning har i forhold til forskning, og dette er en barriere for at forbedre undervisningen. Københavns Universitet er et forskningsintensivt universitet og forskning har altid haft højest status. Men bedre undervisning blev et centralt tema i Strategi 2016 (Københavns Universitet, 2012), og dette startede en række initiativer der skal forbedre kvaliteten og øge status af undervisningen. Denne præsentation vil analysere udformningen og gennemførelsen af to af disse initiativer: En Pædagogisk Kompetence Profil (PKP), og en undervisningsportfolio (UVPF). Design og implementeringsproces En projektgruppe med dygtige undervisere og ressourcepersoner fra hvert af de seks fakulteter blev udpeget til at designe en PKP og få den bredt anerkendt på universitetet. En lignende projektgruppe blev udnævnt til at designe og implementere UVPF, med det mål at alle undervisere skal have en UVPF ved udgangen af 2016. PKP projektgruppen baserede sit arbejde på nogle centrale principper: Styrkelsen af de studerendes læring skal være i centrum for alle elementer i kompetenceprofilen, undervisning skal forstås bredt, dvs. mere end, hvad der sker i undervisningslokalet, profilen skal være ikke-normativ, uafhængig af jobkategori, og internationalt kompatibel. Det sidste blev sikret gennem inputs fra internationale ressourcepersoner og international litteratur, fx UK Professionelle Standards Framework (The Higher Education Academy, 2011). Den første version af PKP blev kritiseret i høringer i relevante råd og styregrupper, fx hovedsamarbejds¬udvalget og ledelsesgrupper på tværs af fakulteter, og en revideret udgave blev designet og godkendt. Projektgruppen for UVPF startede med en litteraturgennemgang (Christiansen, Damlund, & Jacobsen, 2014) og udviklede på den baggrund et format til et fælles UVPF, der blev testet af udvalgte brugere med repræsentanter fra alle fakulteter og forskellige niveauer af underviserne. De blev gruppevis bedt om at bruge PKP til at udarbejde en UVPF tilpasset forskellige anledninger, fx forberedelse til MUS, ansøgning til en akademisk stilling, præsentation af et kursus, og som en opgave for Universitetspædagogikum. Pilottesten medførte at den oprindelige idé om et fælles format for en e-portefolio for UVPF blev erstattet med ’Anledningsportfolioer’ i erkendelse af at det er forskelligt hvad man vil præsentere ved forskellige anledninger, og hvordan. PKP og UVPF er løbende blevet udviklet i samspil med medarbejdere, råd og styregrupper på forskellige niveauer på universitetet. Efter vedtagelsen af PKP bliver UVPF og PKP præsenteret sammen på workshops og konferencer, hvor vi får tilbagemeldinger, der informerer den igangværende implementering af UVPF. I denne henseende har de to projektgrupper interageret med mange råd og udvalg på universitetet, og har derigennem fået feedback, og derpå revideret og videreudviklet de to virkemidler. Arbejdet med at designe og implementere PKP og UVPF er på mange måder et ideelt eksempel på en kombineret top-down og bottom-up proces. Til sikring organisatorisk accept af disse og fremtidige virkemidler har vi derfor formuleret følgende Forskningsspørgsmål Hvilke barrierer hindrer og hvilke drivkræfter understøtter udformningen og gennemførelsen af de to virkemidler pædagogisk kompetenceprofil og undervisningsportfolio på universitetet? Metode Overordnet set bruger vi en forskningstilgang, der kan betegnes ’endogenous higher education research’ (Trowler, 2016) til at analysere hele design og implementeringsprocessen. En række metoder er anvendt til dataindsamling. De data, der stammer fra pilottest af portfolio omfatter de producerede portfolioer, noter fra feedback sessioner og fokusgruppeinterviews, som blev lydoptaget. Spørgsmål og feedback, vi har modtaget fra forskellige råd, udvalg og konferencer ved præsentation af UVPF og PKP betragtes som feltnoter. Medlemmer af portfolioprojektgruppen har også gennemført individuelle interviews med erfarne bedømmere på tværs af fakulteter, for at belyse, hvordan UVPF i øjeblikket bruges i vurdering af undervisningskompetencer ved ansættelser. Data i form af feltnoter, skriftlig feedback og lydoptagelser er blevet analyseret tematisk (Braun & Clarke, 2006) i forhold til barrierer og drivkræfter for implementering. Ved barrierer forstår vi udtryk for modstand overfor virkemidlerne, der kan være tegn på mere eller mindre reelle problemer, som gennemførelsen af virkemidlerne kunne medføre. Ved drivkræfter forstår vi udtryk for nysgerrighed, støtte og konstruktive bi...