Det danser vi om! - improvisation og leg med kropslige udtryksformer i børnehaven.

Der blev leget dansebattle i bedste breakdance stil og improviseret dyrlege med kravlende, hoppende eller trampende børn og pædagoger under kyndig guidning af en professionel danser. At det lykkedes nogle gange, var ikke nødvendigvis givet på forhånd. Børnehaven har børn med mange forskellige etniciteter og en afdeling for børn med funktionsnedsættelser, heraf er nogle uden sprog.
`Det danser vi om! ´ er et aktionsforskningsforløb (Kemmis 2009, Rönnerman & Salo, 2012) og del af det nationale projekt `LegeKunst´, som undersøger, hvad mødet med kunst i hverdagen betyder for børns leg og dannelse samt for de voksne omkring dem (Kilde).
På baggrund af tre videoklips vil artiklen give et bud på, hvornår en improviserende og legende tilgang til dans giver mening for deltagerne, således at de vil kaste sig ud i det og bevidst bruger kropslige udtryksformer til kommunikation og interaktion. Spørgsmålet om meningsdannelse er ledende og svarene skal findes gennem analyser af de tre dansesituationer.
I analyserne tages teoretisk afsæt i teorien om `participatory sense-making´ (De Jaegher & Di Paolo 2007, De Jaegher 2021, Candiotto & De Jaegher 2021). Det empiriske materiale består af audiovisuelle observationer, feltnoter, interviews med tre pædagoger og danseren samt pædagogernes praksisfortællinger.
Referencer:
Candiotto, L. & De Jaegher, H. (2021). Love In‑Between. The Journal of Ethics, 25:501–524
De Jaegher, H. (2021). Seeing and inviting participation in autistic interactions. Transcultural Psychiatry,
0(0) 1–14.
De Jaegher, H. & Di Paolo, E (2007) Participatory Sense-Making: An enactive approach to social cognition. Phenomenology and the Cognitive Sciences 6(4): 485-507.
Kemmis, S. (2009). Action research as a practice ‐ based practice. Educational Action Research, 17:3.
Rönnerman, K. & Salo, P. (2012). “Collaborative and action research” within education. Nordic
Studies in Education, 32(1).