Det gode liv – valg af den rigtige ungdomsuddannelse: et udviklingsprojekt i Udskolingen Munkevængets skole 2012 -15 i samarbejde med UC Syddanmark

På Munkevængets skole er 7 ud af 10 elever tosprogede. Lærerne og skolens UU-vejleder oplever en stor udfordring med at orientere og vejlede de unge og deres forældre i forhold til valg af ungdomsuddannelse. Det almene gymnasium opleves af mange elever som adgangen til det gode liv - som flere elever giver udtryk for er det vejen - og derfor ønsker mange forældre også, at deres børn skal tage en gymnasieuddannelse. Skolens erfaring er, at kun ganske få tosprogede familier tager imod tilbuddet om åbent hus på uddannelsesaftenerne på ungdomsuddannelserne, og mange derfor ikke kender til eller forstår, at andre ungdomsuddannelser kan være relevante for deres barn, fx erhvervsskolerne.
Samme tendens ses i rapporten af Jill Mehlbye m.fl.(2011-12) ” Tosprogede elevers undervisning i Danmark og Sverige” (afsnit 8.7).
Skolens erfaring er ligeledes, at nogle elever klarer sig godt i gymnasiet, mens en del elever i 7.-9.klasse oplever at befinde sig i et krydspres imellem deres egne/forældrenes ønske om gymnasieuddannelse og skolens vurdering af deres færdigheder og kompetencer. Elevernes oplevelse af pres spidser til igennem udskolingsårene: ” Er jeg god nok, så jeg ikke skal til optagelsesprøve”. Når deres drøm bliver ”truet” af en adgangsprøve eller de bliver frarådet at søge gymnasium direkte fra 9.klasse, bliver de frustrerede, de taber engagement i sidste del af 9.klasse. På trods af, at lærere og UU-vejledere gør en stor indsats for at præsentere 10.klasse som en mulighed for et ekstra fagligt år, fremstår det ikke attraktivt: ”10.klasse = kontanthjælp = bums”, som en gruppe 9.klasseelever havde skrevet på tavlen efter en uddannelsesvejledning i 2012.
Elevernes skuffelse over ikke at kunne matche kravene i forhold til deres drømmeuddannelse ”sætter sig” hos dem til manglende selvværd og en negativ tilgang til andre uddannelsesmuligheder.
Når elever har fravær, både fysisk og mentalt, går de glip af undervisningen. Deres engagement for at gå i skole bliver ikke stimuleret og på længere sigt kan det lille fravær for nogles vedkommende ende i frafald.
Skolen har en ambition om at sende sine elever videre på ungdomsuddannelserne, fulde af energi, engagement og faglig nysgerrighed. Projektet skal derfor rumme alternative muligheder for at planlægge og gennemføre en langsigtet forberedelse til valg af ungdomsuddannelse efter 9. klasse.