"Det kan være, det ikke passer ind i billedet": Om udfordringer ved at bruge legende tilgange i prøver på pædagoguddannelsen set i et relationelt pædagogisk perspektiv

Eksisterende forskning peger på, at brugen af legende tilgange på videregående uddannelser
udfordres af en performanceorienteret uddannelsestænkning. Og i lyset af en spirende interesse
for brugen af legende tilgange, som i Danmark bl.a. kan knyttes til Playful Learning-programmet,
rejser jeg følgende forskningsspørgsmål: Hvilke udfordringer er der set i et relationelt pædagogisk
perspektiv knyttet til at bruge legende tilgange i prøver på pædagoguddannelsen? I forlængelse
heraf er det min interesse at forstå, hvordan prøver som pædagogisk praksis formes af en
performanceorienteret uddannelsestænkning, og hvorledes prøver som pædagogisk praksis
skaber udfordringer for brugen af legende tilgange. På denne vis er prøver som pædagogisk
praksis et omdrejningspunkt for min forskning. For at kunne svare på forskningsspørgsmålet og
kaste lys over de interesser, jeg knytter til det, har jeg anlagt et relationelt pædagogisk perspektiv,
som trækker på socialkonstruktionistisk teori. Videnskabsteoretisk placerer jeg også min forskning
indenfor socialkonstruktionismen.
Metodologisk tager forskningen afsæt i design-based research, og jeg har indsamlet min empiri
igennem to sammenhængende interventionsforløb på pædagoguddannelsen. Forløbene knyttede
sig til hvert sit hold studerende. Under disse forløb har jeg fulgt en underviser igennem store dele
af hendes undervisning samt igennem prøveforløbene: fra den indledende introduktion til
voteringerne. Metodisk har jeg anvendt kvalitativt orienterede interview og deltagende
observation samt lavet refleksionsværksteder. I tilknytning til empiriindsamlingen har jeg løbende
lavet feltnoter. I min tilgang til forskningen og empirien har jeg anvendt en abduktiv
analysestrategi, der lægger vægt på tvivl og undren.
Igennem analyserne har jeg vist, at det at bruge legende tilgange i prøver udfordres på fire
niveauer. 1) Det udfordres af livsformerne, der bidrager til tvivl og fravalg af brugen af legende
tilgange. 2) Det udfordres af relationerne under prøven, når bedømmerne indtager tilskuerroller,
og når individet sættes i centrum for bedømmelserne. Dette kan betragtes som epistemologiske
træk ved prøverne, der på samme tid er med til at definere dem som pædagogisk praksis. 3) Det
udfordres af en performanceorienteret måltænkning, der former prøverne som pædagogisk
praksis. Som en betegnelse for dette har jeg fremskrevet begrebet fremtidserindringen. Med dette
begreb viser jeg, hvordan nogle pædagogiske perspektiver udsultes. En udfordring er, at dette kan
føre til en instrumentel anvendelse af legende tilgange, hvor de tjener en bagvedliggende
målopfyldelsesagenda. 4) Det udfordres af, at forståelserne og italesættelserne af det legende
forekommer uklare og meget brede. Herved bliver potentialerne, der knytter sig til brugen af
legende tilgange, også uklare, hvorfor de under prøverne underordnes en mere snæver fokusering
på teori og faktuelle svar.
I forlængelse af analyserne har jeg fremskrevet tre post hoc-designprincipper, der på et praktiskpædagogisk niveau sigter mod at understøtte brugen af legende tilgange i prøver og styrke
prøverne som pædagogisk praksis. Sammenfattende viser forskningen, at der er knyttet nogle
grundlæggende udfordringer til det at bruge legende tilgange i prøver på pædagoguddannelsen,
5
og en forudsætning for, at de legende tilganges fulde pædagogiske potentiale kan realiseres, synes
at være, at der sker en grundlæggende ændring i uddannelsestænkningen og
uddannelsespolitikken, samtidig med at evalueringsformerne styrkes som pædagogisk praksis.