Abstract
Formålet med det tværprofessionelle samarbejde beskrives ofte som etableringen af ny fælles viden og enighed om nye fælles løsninger på velfærdsudfordringer. Denne forståelse af formålet læner sig kraftigt op af en søgen efter konsensus, dvs. enighed, men denne enighed strider imod nogle grundlæggende logikker i samarbejde på tværs. Artiklen diskuterer disse to forskellige logikker; enighed og uenighed, ud fra bl.a. Niklas Luhmanns systemteori. Der argumenteres for, at vi i stedet for en overvejende konsensussøgende forståelse, er nødsaget til at søge og udfolde den uenighed der kan opstå i den forskellighed, der ligger i det tværprofessionelle samarbejde. Det er artiklens pointe, at det er igennem uenigheden vi kan udfordre og udvikle velfærdsløsninger bedst muligt, og samtidig undgå at undergrave de forskellige monofaglige bidrag.
Originalsprog | Dansk |
---|---|
Tidsskrift | Clou skriftsserie |
Udgave nummer | 005 |
Sider (fra-til) | 1-12 |
Status | Udgivet - 2016 |
Emneord
- samarbejde
- systemteori
- tværprofessionelt samarbejde