Diætetikkens væsen og uvæsen: En filosofisk kritik

Præsentation af ph.d.-afhandling i "Tidsskrift for professionsstudier".

I min ph.d.-afhandling har jeg beskæftiget mig med en tænkning, der er centreret om den forestilling, at et godt helbred kan foregribes gennem bemestring af levemåden. Denne forestilling, der er såvel oldgammel som helt aktuelt, er én blandt mange måder, den menneskelige bevidstheds store utopiske kraft kommer til udtryk. Og den fører ofte videre til helt konkrete handlinger og gerninger. Aktuelt spiser man så frugt, grønt og speltkerner, dropper cigaretterne, drikker mindre alkohol, løber en tur eller giver livet et KRAM på andre måder.

I håb om et måske såvel sundt, langt som godt liv – eller i frygt for det modsatte – søger man at bemestre levemåden, ændre sine angiveligt usunde vaner, tæmme hungeren og hellige KRAM- og andre såkaldte livsstilsfaktorer opmærksomhed. Og selvfølgelig er det da godt? Hvem vil dog betvivle det?

I den filosofiske tradition, jeg er rundet af, tager mit afsæt i, og hvorfra jeg etablerer min position som forsker i forhold til det felt, afhandlingen undersøger, gør man sig besværet at betvivle selvfølgeligheder. Ja, jeg fristes næsten til at sige: Selvfølgelig gør man det! Som sådan er afhandlingen også udtryk for et afselvfølgeliggørelsesprojekt.