Dialog i diætbehandling: en aktionsforskningsundersøgelse af kommunikative kvaliteter i diætbehandlingssamtaler med kræftramte

Publikation: Bog/antologi/rapport/kliniske retningslinjerBogForskningpeer review

Abstract

Denne afhandling handler om samtalens betydning i diætbehandling til kræftramte. Som kræftramt kan man blive henvist til en diætist, hvis man oplever spise- og vægttabsproblematikker, da det kan have afgørende indflydelse på ens behandling såvel som livskvalitet. En diætbehandlingssamtale handler for den kræftramte dog ikke nødvendigvis kun om diætoptimering og vægtstabilisering. Den handler måske i lige så høj grad om at forstå og håndtere, at man har svært ved at spise – og i det hele taget at kunne begribe det sygdoms- og behandlingsforløb, man pludselig befinder sig i. I diætbehandlingssamtalen kan man derfor blive nødt til også at skulle tage højde for såvel fysiske, psykosociale som eksistentielle forhold.Hvordan kan man som diætist håndtere og navigere i denne kompleksitet? Og hvilken betydning har det her, hvordan man taler sammen i diætbehandlingen? Hvordan kan man kommunikere om ernæring og vægt, så det bliver menings-fuldt for både diætist og kræftramt? Det er omdrejningspunktet for denne ph.d.-afhandling, hvor følgende forskningsspørgsmål har guidet udforskningen:Hvad kendetegner kommunikative kvaliteter i diætbehandlingssamtaler med kræftramte, og hvordan kan der udvikles en dialogisk og personcentreret tilgang, der understøtter både diætist og kræftramt i samtalen? Afhandlingens ambition har været at undersøge og konkretisere samtalens betydning i diætbehandling sammen med – og i – praksis igennem en aktions-forskningsproces med henblik på at styrke diætisters vejledningskompetencer og kræftramtes handlemuligheder. I udforskningen heraf har jeg fulgt to diætister ved et dansk universitetshospital i deres diætbehandlingssamtaler med kræftramte patienter og efterfølgende talt med de kræftramte og pårørende. De to diætister og jeg har mødtes i en dialogisk forskningscirkel igennem hele aktionsforskningsprocessen, hvor vi sammen har udforsket og udviklet deres samtalepraksis. Teoretisk og metodisk trækker afhandlingen især på Carl Rogers’ personcentrerede tilgang (Rogers, 1951, 1957, 1962), William Miller og Stephen Rollnicks tænkning i den motiverende samtale (Miller & Rollnick, 2013) samt Helle Alrøs dialogiske tilgang i hjælpersamtaler og aktionsforskning (Alrø et al., 2017; Alrø, 2018; Alrø & Hansen, 2017b; Alrø & Kristiansen, 1998, 2006). Afhandlingen giver indblik i nogle kommunikative udfordringer, der viser sig i de deltagende diætisters aktuelle praksis for diætbehandlingssamtaler med kræftramte. Udfordringerne viser sig i, at samtalerne bærer præg af at være kontrolsamtaler med en indre dagsorden og en primær funktionalitets- og løsningsfokusering. Samtidig giver afhandlingen også indsigt i, hvad der karakteriserer kommunikative kvaliteter i diætbehandlingssamtaler med kræftramte. Her identificerer afhandlingen særligt tre forhold: Klar tale, personcentreret styring og relationel opmærksomhed.- Klar tale er, når diætisten er gennemsigtig og tydelig med at forklare og metakommunikere: hvad der skal tales om, hvorfor det er vigtigt, samt hvordan det kan håndteres. Klar tale er endvidere, når diætisten taler i et sprog, som kræftramt og pårørende forstår.- Personcentreret styring er styring med autonomi. Det er, når diætisten introducerer, hvad samtalen kan handle om – og inddrager den kræftramte, i det omfang den kræftramte ønsker og magter det. Og det er, når diætisten med afsæt i den kræftramtes ønsker og behov tilbyder information og handlemuligheder tilpasset den enkelte.- Relationel opmærksomhed indebærer, at diætisten er opmærksom på at få etableret en god kontakt til den kræftramte, samt at diætisten er orienteret mod, hvordan den kræftramte har det, fysisk såvel som psykisk. Det indebærer endvidere en opmærksomhed på, hvad den kræftramte er motiveret for og i stand til. Endelig introducerer afhandlingen også udviklingen af en dialogisk og personcentreret samtaletilgang, der er funderet i ovenstående. Her har to dialogiske spor foldet sig ud. Det ene spor vedrører udviklingen af en dialogisk samtalestruktur, der kan guide diætister i deres diætbehandlingssamtaler med kræftramte. Afhandlingen introducerer her en række opmærksomhedspunkter, der er forankret i en dialogisk og personcentreret tilgang til samtale. Det andet spor vedrører et begyndende bud på en dialogisk forskningscirkel som metode til udforskning og udvikling af (samtale)praksis. Den dialogiske forskningscirkel er baseret på tre grundelementer: en dialogisk ånd, samrefleksion og video som udvidet dialog og refleksionsgrundlag. Denne afhandling skal ses som et bidrag til forskningen i de kommunikative aspekter af diætbehandling. Afhandlingen giver indblik i, at samtale i diætbehandling har betydning for, hvad patienter og pårørende får ud af behandlingen, samt om diætisten lykkes med at forklare diætbehandlingens funktion og muligheder. En personcentreret og dialogisk samtaletilgang, hvor diætisten er relationelt opmærksom, styrende i en personcentreret og dialogisk ånd og klar i mælet, ser ud til at understøtte diætbehandlingen.
Bidragets oversatte titelDialogue in dietary counselling: An action research project exploring communicative qualities in dietary counselling of persons with cancer
OriginalsprogDansk
UdgivelsesstedAalborg
ForlagAalborg Universitetsforlag
Antal sider246
ISBN (Elektronisk)978-87-7210-669-4
StatusUdgivet - 2020

Emneord

  • Sundhed, ernæring og livskvalitet
  • kvalitativ metode
  • kræft
  • aktionsforskning

Citationsformater