DIDAKTISK DESIGN FOR TRANSFORMATIONER AF FAGLIG VIDEN: En undersøgelse af lærerstuderendes transformationer af faglig viden mellem professionsuddannelse og -praksis

Publikation: Ph.d. afhandling/ kandidat/ diplomPh.d. afhandlingForskningpeer review

Abstract

Denne afhandling baserer sig på et treårigt Ph.d.-projekt, der blev gennemført i perioden februar 2016 til februar 2019. Ph.d.-projektet blev samfinansieret mellem Institut for Design og Kommunikation ved Syddansk Universitet samt Forskning, Innovation og Videreuddannelse ved professions-højskolen UC SYD. Projektet er udfoldet som en del af et større projekt Designing for Situated Knowledge in a World of Change, finansieret af Det Frie Forskningsråd | Kultur og Kommunikation (FKK) under ledelse af professor Nina Bonderup Dohn. FKK-projektets formål er fra filosofiske, læringsteoretiske og empiriske positioner at un-dersøge og bidrage til videreudviklingen af en læringsteoretisk forståelse af situeret viden, der tager højde for nutidens krav om omstillingsparathed og mobilitet på tværs af praksis-ser. I dette perspektiv har Ph.d.-projektet gennem et empirisk, designbaseret interventi-onsprojekt bidraget med viden om, hvorledes specifikt udviklede og afprøvede didaktiske designløsninger kan bidrage til at undersøge og understøtte lærerstuderendes transforma-tioner af viden mellem professionsuddannelse og –praksis. Som selvstændigt projekt bidrager studiet endvidere gennem empiriske undersøgelser til det professionsdidaktiske felt med viden om, hvad der kendetegner lærerstuderendes transformationer af faglig viden, når de bevæger sig mellem professionsuddannelse og professionspraksis gennem en specifik form for praksistilknytning. Projektet har haft følgende forskningsspørgsmål: Hvad kendetegner lærerstuderendes transformation af faglig viden i græn-sekrydsningen mellem professionsuddannelse og professionspraksis, og hvorledes kan didaktiske designs understøtte dette? Professionsuddannelsen er her repræsenteret ved to danskfaglige moduler på en lærerud-dannelse inden for det danskfaglige modul Kommunikation og mundtlige genrer, hvor professionspraksis er en folkeskoleklasse på mellemtrinnet, der i afhandlingen benævnes forsøgsklasse. Med afsæt i Design-Based Research etableredes der i projektet et samarbejde med to pro-fessionsuddannere og en folkeskolelærer. Der blev gennem dette samarbejde udviklet designløsninger, der på forskellig vis skulle understøtte de studerendes bevægelse og deltagelse på tværs af uddannelse og forsøgsklasse med det formål, at de studerende i forsøgsklassen skulle afprøve og eksperimentere med modulets indholdsområde og teori-er. Designløsningerne blev gennem projektet evalueret og redesignet på baggrund af de erfaringer, der fremkom af interventionerne og gennem de studerendes praksisafprøvnin-ger i forsøgsklassen. Afhandlingen bidrager med disse erfaringer og herigennem med viden om de specifikke didaktiske designløsningers potentialer for at understøtte de stude-rendes transformationer. Denne viden kan fremadrettet bidrage og informere nye design-tiltag og –løsninger, der har til formål at støtte transformationer af faglig viden mellem professionsuddannelse og -praksis. Projektets empiriske grundlag baseres på kvalitative analyser af data, der blev indsamlet gennem videostøttede feltobservationer, didaktiske samtaler med studerende og indsam-ling af undervisningsressourcer udviklet af de studerende i forbindelse med undervis-ningsplanlægning. To undervisningsmoduler af seks måneders varighed blev fulgt på læreruddannelsen herunder de lærerstuderendes praksisafprøvninger i forsøgsklassen. Afhandlingen er opbygget således, at der i første kapitel sker en afgrænsning af studiets forskningshorisont. Dette gøres ved at indlejre projektet inden for en professionsramme og karakterisere læreruddannelsen som en profession. Dette fører til identificeringen af en diskurs, der fra et uddannelsespolitisk perspektiv efterspørger et øget samarbejde og styr-kelse af relationerne mellem uddannelsernes tilrettelæggelse og gennemførelse i skole-praksis (Uddannelses- og Forskningsministeriet, 2012). Fra et forskningsperspektiv pe-ges der dog på, at etableringen af sådanne relationer er en udfordring (Andersen & Han-sen, 2016; Carlsen, 2016; Haastrup & Knudsen, 2015) og med dette afsæt afsluttes kapit-let med en beskrivelse af studiets konkrete genstandsfelt. I afhandlingens kapitel to udfoldes studiets centrale teorier. I første del bidrager afhandlingen gennem litteraturreview med et udsnit af den eksisteren-de internationale transferforskning. Transferforskningen præsenteres her gennem en op-deling i læringsteoretiske tilgange, der har præget undersøgelser af transfer både som begreb og fænomen. Med udgangspunkt i det internationale perspektiv vendes blikket mod den danske transferforskning og de stærkt relaterede forskningsfelter inden for situe-ret læring, der fremkom i slutningen af 1990’erne. Det er ligeledes her, studiets eget teoretiske afsæt tages, nemlig i en sociokulturel og situe-ret forståelse af læring som meningsskabende deltagelsesprocesser. I kapitlet redegøres der derfor for den grundlæggende teoretiske forståelse, studiet trækker på, og hvorledes centrale begreber, som blandt andet omfatter viden, kontekster, deltager- og læringsbaner samt medierende artefakter, forstås og senere anvendes i afhandlingens analyser. Kapitlet afsluttes med en redegørelse for forståelsen af begrebet didaktisk design, og hvorledes der i nærværende studie indlejres en fagdidaktisk dimension i begrebet. Herudover bidrager afhandlingen i dette kapitel med en model for, hvorledes studerendes designproces kan ses i et professionsuddannelsesperspektiv. I kapitel tre rammesættes projektets metodologi, interventioner samt metodiske og analyti-ske fremgangsmåder. I første del af kapitlet beskrives og diskuteres det metodologiske udgangspunkt, Design-Based Research, som tilgang til undersøgelsen af projektets gen-standsfelt. Dernæst beskrives projektets designinterventioner herunder mit samarbejde med professionspraktikerne. Der lægges her særligt vægt på de udfordringer, der blev identificeret under projektets designmøder. Designinterventionerne leder frem til en række designløsninger, som ligeledes udfoldes i denne del af kapitlet. I kapitlet fokuseres der endvidere på projektets empiriindsamling og analytiske frem-gangsmåde. Først beskrives projektets etnografisk inspirerede metoder, og der skabes et overblik og en systematik i forhold til nedslag i det empiriske materiale, der senere danner afsæt for analyserne. Den analytiske fremgangsmåde præsenteres dernæst, og der redegø-res for, hvorledes den indsamlede empiri er behandlet. Der beskrives blandt andet, hvor-ledes videodata er blevet transskriberet og kondenseret til det, der i afhandlingen benæv-nes undervisningsbilleder. Endvidere beskrives, hvorledes transskriptionerne af de didak-tiske samtaler er blevet behandlet i analyseværktøjet NVIVO. Ydermere trækkes der tråde tilbage til afhandlingens teoriafsnit, og der etableres et analytisk rammeværk, der efterføl-gende eksemplificeres. Kapitlet afsluttes med en række etiske overvejelser over behandling af den indsamlede empiri og sikring af deltagernes integritet. Kapitel fire udgør undersøgelsens didaktiske analyser af empirien, der tager afsæt i speci-fikke nedslag i de studerendes deltagelsesbaner. De didaktiske analyser falder i tre dele, der fra forskellige perspektiver fokuserer på de studerendes transformationer af faglig viden. I den første del er analyserne primært rettet mod de studerendes planlægning og formgiv-ning af undervisningsplaner – og ressourcer. Analysen viser, at de studerende i deres planlægning er udfordrede af at indtænke praksisdimensionen. På trods af de implemente-rede designløsninger lykkedes det ikke at rette de studerendes opmærksomhed på at skabe koblinger til praksis. De studerendes videnstransformationer af modulets faglige indhold til undervisningsplaner og –ressourcer bar præg af, at praksis forblev et teoretisk og ab-strakt begreb. Konsekvensen heraf blev, at de studerendes faglige overvejelser over de-signets realiseringsmuligheder for praksis blev upræcise, overfladiske og i mindre grad reflekterende. Analyserne peger ligeledes på, at rammesætningen af planlægningsaktiviteter, som delta-gelsespligtige opgaver, har indflydelse på, hvorledes de studerende opfatter opgavens relevans i forhold til praksiskoblinger og bestemte forventninger til deres besvarelser. Slutteligt giver analyserne i forbindelse med de studerendes planlægningsaktiviteter indi-kationer på, at de studerendes erfaringsbaggrunde og dispositioner er af betydning for, hvorledes og i hvilken grad de studerende evner og er villige til at koble modulundervis-ningens indhold til deres ageren i professionspraksis. I anden del fokuseres der i analyserne på de studerendes praksisafprøvninger i forsøgs-klassen. Disse viser, hvorledes studerende i forsøget på at tilpasse og resituere deres di-daktiske designs og egen deltagelse udfordres. Analyserne viser, at de studerende i prak-sisafprøvningerne udfordres af dels deres position som studerende og dels deres status som nybegyndere i en professionel praksis. De studerende er udfordrede af at rammesætte undervisningssituationen som et faglig rum, som de kan møde eleverne i. Analyserne peger på, at det blandt andet er manglende faglighed og erfaring, der præger de studeren-des forudsætninger. I den sidste del af kapitlet er analyserne rettet mod de studerendes refleksioner over deres praksisafprøvninger. Analyserne viser her, at de studerende i praksisafprøvningerne pri-mært har været optaget af at få erfaringer med at undervise og at få oplevelser i forhold til at stå foran en skoleklasse. Analyserne peger desuden på, at de studerendes faglighed her kendetegnes ved, at de retrospektivt kobler fagdidaktikken og fagteorien på deres designs. Det fremkommer yderligere, at de studerende er udfordret af selv at være i en proces, hvor de forsøger at forstå fagets dimensioner, og dette hæmmer deres vurderinger af, hvad der er relevant at inddrage i deres møde med eleverne. I kapitel fem fremhæves projektets fire designløsninger og deres kvaliteter i forbindelse med de studerendes koblinger og krydsninger mellem modulundervisningen og forsøgs-klassen. Her bidrager afhandlingen med viden og erfaringer, der er opnået gennem inter-ventionerne, og de enkelte designløsninger diskuteres med afsæt i studiets analyser. I kapitel seks vendes blikket mod designs for transformationer af faglig viden. Dette gøres ved at præsentere begrebet situeret parathed, der er fremkommet som en del af projektet. Begrebet danner afsæt for, at der i anden del af kapitlet fremsættes opmærksomhedspunk-ter og forslag til forbedringer af designløsninger og principper med henblik på at fremme studerendes deltagelse på tværs af professionsuddannelse og –praksis. I kapitel syv opsummeres afhandlingens konklusioner i forhold til projektets forsknings-spørgsmål. Konklusionerne peger på, at de studerendes transformationer af faglig vi-den mellem modulundervisningen og forsøgsklassen kendetegnes ved faglig usikker-hed. Dette synes dels at hænge sammen med manglende erfaringer med undervisning i skolepraksis og dels at de studerende selv var i gang med at etablere en forståelse for det faglige indhold. Endvidere konkluderes det, at forsøget på at skabe koblingsmu-ligheder mellem modulundervisningen og forsøgsklassen ikke lykkedes som intenderet på trods af afprøvede designtiltag. Dette afleder den tredje konklusion, der påpeger, at didaktisk design for transformationer af faglig viden gennem grænsekrydsninger ud over organiseringer og rammesætninger af bevægelser mellem uddannelse og praksis også nødvendiggør et blik for situeret parathed som en forudsætning for transfer, transformationer og resituering af viden og deltagelse. Kapitlet afrundes gennem en række opmærksomhedspunkter og perspektiver, der med afsæt i projektets konklusioner inviterer til fremtidig forskning: • Etablering af forskningsprojekter med fokus på didaktiske designs, der fremmer studerendes faglighed som forudsætning for grænsekrydsninger. • Etablering af forskningsprojekter med fokus på didaktiske designs, der yderligere fremmer koblingen mellem modulundervisning og forsøgsklassen. • Etablering af forskningsprojekter, der afsøger alternative koblingsmuligheder mel-lem professionsuddannelse og –praksis. • Etablering af forskningsprojekter, der undersøger studerendes situerede parathed i forbindelse med transfer, transformationer og resituering af viden og deltagelse mellem professionsuddannelse og –praksis. Afhandlingen afrundes i kapitel otte gennem en epilog, hvor der kortfattet reflekteres over enkelte spørgsmål og opmærksomhedspunkter, som afhandlingen ikke har besvaret.
OriginalsprogDansk
Bevilgende institution
  • Syddansk Universitet
Vejledere/rådgivere
  • Dohn, Nina Bonderup, Vejleder, Ekstern person
Bevillingsdato1 feb. 2016
UdgivelsesstedOdense
Udgiver
StatusUdgivet - 2020

Emneord

  • professionsdidaktik

Citationsformater