Digitale læremidler i litteraturundervisningen – nu og i fremtiden: Abstract til litteraturdidaktisk nätverkskonferens

I dette paper præsenterer jeg de foreløbige resultater fra en delanalyse i mit ph.d.-projekt: En empirisk undersøgelse af litteraturanalyse og litteraturfortolkning fra læremiddel til undervisning i grundskolens ældste klasser. Formålet er at bidrage med ny viden om, hvordan læremiddelforfatterne fremstiller litteraturundervisningens kernebegreber litteraturanalyse og -
fortolkning kontra, hvordan de to begreber blev omsat til praksis af lærere og elever. Projektets vinkel er motiveret af, at brugen af digitale læremidler dominerer i modersmålsundervisningen (Bundsgaard, Buch & Fougt 2017, s. s. 44). Tendensen har ikke udsigt til at ændre sig i den nærmeste fremtid, da markedet vinder frem i de skandinaviske lande (Deloitte 2018). Dette har konsekvenser for, hvordan litteraturundervisningen bliver praktiseret i klasserummet i dag og i fremtiden, hvor få læremidler bliver brugt af mange lærere til at
rammesætte undervisningen. Empirien i projektet undersøges ved brug af en analytisk induktiv kodning af henholdsvis de læremidler, lærerne planlagde at bruge i deres undervisning, samt videoobservationer af den undervisning, lærerne gennemførte. Kodekategorierne blev udviklet på baggrund af teoretisk forankrede almendidaktiske, fagdidaktiske og taksonomiske teorifelter og udgør tilsammen et billede af, hvordan litteraturundervisningens byggesten prioriteres og praktiseres (f.eks. oplevelse, analyse, fortolkning, perspektivering, rammesætning). Projektets foreløbige resultater peger på, at de digitale læremidler danner den overordnede ramme for undervisningen, men lærerne og elevernes prioritering og praktisering af litteraturanalyse og -fortolkning nuancerer imidlertid billedet af, på hvilken måde læremidlet påvirker litteraturundervisningen. Disse resultater har betydning for den nuværende og
fremtidige litteraturundervisning, idet forskning i litteraturdidaktiske læremidler peger på, at læremiddelforfatterne ofte favoriserer en begrebsdreven og analytisk tilgang (se f.eks. Oksbjerg 2021; Schou 2021; Rørbech & Skyggebjerg 2020). Hvis denne tilgang dominerer i praksis, er der risiko for en negativ indflydelse på elevernes læringsudbytte (Elf & Hansen 2017, s. 40).