Diplomuddannelse i erhvervspædagogik som kompetenceudviklingsforløb

Projektet har afdækket og analyseret forskellige aktørers erfaringer med og syn på Diplomuddannelse i erhvervspædagogik (i det følgende blot benævnt diplomuddannelsen). Vi har undersøgt samspillet mellem den enkelte diplomstuderendes udvikling af kompetencer, skolernes rammer herfor og NCE´s forvaltning afdiplomuddannelsen. Denne undersøgelse når frem til at forstå og fremme den enkelte diplomstuderendes kompetenceudvikling og skolens samlede pædagogiske udvikling som én og samme sag – med NCE som
formidler og medspiller.
Vi har derfor haft fokus på disse indsatsområder:
• Rammer for lærernes kompetenceudvikling
• Udvikling af studiekompetence
• Skoleudvikling.
Som metoder til at indhente viden herom, har vi foretaget en række interviews med lærere og ledere på udvalgte skoler, foretaget en spørgeundersøgelse via brev til ca. 100 skoler, analyseret relevante skolers forskellige offentlige dokumenter vedrørende pædagogisk praksis og vision, inddraget resultater fra andre rapporter – og trukket på de erfaringer, som projektgruppens medlemmer har med undervisning i Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik.
Hovedkonklusionen er, at de mest vellykkede forløb for diplomstuderende finder sted på skoler, der har iværksat et indslusningsprogram for den nye lærer. Disse skoler udmærker sig også ved at være (på vej til at blive) lærende skoler, hvor man ikke bare kan og vil tale om pædagogik, men sætter handling bag.
I projektet har vi også sat fokus på de studerendes vanskeligheder med at læse og anvende teori. De hænger ofte sammen med tre forhold: Dels organisationens evne og parathed til at vejlede og støtte den studerende, dels den studerendes basale studiekompetence og endelig NCE´s tilrettelæggelse af arbejdet med teori. I alle tre sammenhænge findes eksempler på god organisering, god praksis og gode værktøjer. Udfordringen består nu i at få udbredt de eksempler og erfaringer, der er samlet (fx i denne rapport).
Dog finder vi en mindre gruppe studerende, som ser ud til at have særlige behov for støtte, hvis de skal inkluderes og fastholdes: De kan ikke inden for de eksisterende rammer begå sig i en diplomuddannelse.
Som sammenfatning af projektet vil vi bringe disse anbefalinger:
• Skolerne bør udvikle faste procedurer for indslusning af de nye lærere, der er i gang med en diplomuddannelse. Der skal være initiativer rettet mod perioden før diplomuddannelsen påbegyndes, og der skal være initiativer under diplomforløbet.
• Der foreligger til brug herfor allerede en række eksempler på god praksis, der er beskrevet og afprøvet: forkurser, der introducerer læreren til arbejdspladsen og lærerarbejdet, læse- og skrivekurser, vejledningsordninger, der er sat i system. Der foreligger også en række værktøjer, der kan understøtte
denne proces: Håndbøger udarbejdet af skoler. Eksemplerne findes. Udfordringen består i at få dem bredt ud til andre skoler.
De nævnte eksempler på god praksis bør implementeres via seminarer, hvor erfaringer deles og drøftes, etablering af netværk mellem skoler, etablering af en elektronisk platform, hvor inspirationsmateriale kan hentes. NCE kunne være medvirkende. Ministeriet kunne støtte op via muligheden for tilsyn på erhvervsskolerne.
• Der bør gøres en særlig indsats for de studerende, der ikke kan fastholdes af de særlige initiativer, der udfoldes på skolen, og inden for rammerne af den eksisterende diplomuddannelse. En udgave af diplomuddannelsen med en anderledes organisering af studieforløbet for disse deltagere bør
overvejes.
• NCE skal fortsat tage initiativ til at udvikle Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik på især tre områder: træning af de studerendes studiekompetence, arbejde med transfer af teori og etablering af
samspilsrelationer med skolerne.